Statuer, fontæner, romantiske søer og en utrolig variation af planter, blomster og træer dækker et areal på hele 79 hektar, hvor fortid og nutid går hånd i hånd. Hertil kommer adskillige berømte museer og kulturinstitutioner. Det kan ikke undre, at romerne har valgt Villa Borghese til deres favoritpark.
Noget af det første Rom-besøgende som regel bemærker, når de kommer til den italienske hovedstad, er byens hektiske centrum. Den næsten konstante støj fra titusinder af biler, scootere og knallerter smelter sammen og danner et stressende lydtapet. Men der findes heldigvis også oaser, hvor både sjæl og hørelse kan finde et befriende frirum, og hvor man bliver forkælet med grøn idyl og fuglefløjt. Et sted hvor historie, arkitektonisk skønhed, samt et væld af planter, blomster og træer og smukke fontæner blander sig med storslåede udsigter ud over den evige stad.
Sig navnet Villa Borghese til en romer, og vedkommende vil med garanti lægge an til en fortælling fra sin barndom. For Villa Borghese er for romerne, hvad Central Park er for newyork’erne og Hyde Park for london’nerne. Og om efteråret – efter 3-4 måneder hvor sommerens lummerhede har ligget som et tykt tæppe hen over Rom – fremstår Villa Borghese nu som en sand lise for sjælen med sin friske luft og gule, brune, røde og orange farver.
En vidunderpark
De først skridt til skabelsen af Villa Borghese blev taget i begyndelsen af det 17. århundrede. Det var takket være kardinal Scipione Borghese (1575-1633), der på det tidspunkt begyndte at opkøbe jordparceller. Hans intention var at skabe det som han selv kaldte for “en vidunderpark”, der først og fremmest skulle tjene som statussymbol for den rige Scipione-familie. Familiens rigdom og sociale betydning skulle for alvor vises frem, og der blev bestemt ikke sparet på overdådighederne.
Scipione hyrede derfor nogle af den tids dygtigste arkitekter – Flaminio Ponzio og Giovanni Vasanzio – der sammen tegnede og opførte parkens hovedbygning, Casino Nobile, der skulle huse Scipiones imponerende kunstsamling. Det er den bygning, der i dag bærer navnet Galleria Borghese, og som indeholder en af Roms (og verdens) mest imponerende og betydningsfulde kunstsamlinger.
Et andet stort navn var Domenico Savini da Montepulciano, der blev ansat som gartner. Han kom til at stå i spidsen for placeringen af både en lang række planter og træer men også adskillige statuer og fontæner, der blev konstrueret specielt til Villa Borghese, bl.a. af de berømte skulptører Pietro og Gian Lorenzo Bernini.
Galleria Borghese museet i Villa Borghese-parken.
Arbejdet med den store have blev skudt i gang i 1606 og blev først tilendebragt i 1633. De, der nu kom ind i parken, fandt sirligt ordnede områder, hvor målsætningen helt klart havde været at skabe en stemningsfuld atmosfære. Der var store åbne områder, områder der skulle benyttes til jagt samt områder, hvor naturen nærmest havde fået lov til at vokse vildt. Og så var der naturligvis alle de smukke fontæner og statuer.
I det 18. århundrede blev haven udvidet og adskillige zoner blev renoveret og genopbygget for at give dem en udformning som de klassiske italiensk og engelske haver. Gennem tiden var mange fontæner og statuer gået til grunde, og de blev nu erstattet af nye. Desuden fik de selskab af en imponerende triumfbue – der var en kopi af Settimio Severo-triumfbuen, ved siden af Colosseum – som blev placeret ved siden af parkens kunstige sø.
I årene, der fulgte efter Italiens forening – i 1861 – startede et bittert opgør om det egentlige ejerskab af Villa Borghese. Parterne i dette juridiske slagsmål var Borghese-familien på den ene side og den italienske stat på den anden. Det endte med, at den italienske stat trak det længste strå, og i 1901 blev Borghese-familien tvunget til at sælge parken til en pris, som mange betegnede som “latterlig lille”. To år senere skænkede staten Villa Borghese til Roms Kommune, der straks gjorde det store grønne område til offentlig park.
Natur og kultur
Selv om Villa Borghese med sine i alt 79 hektar land må betegnes som stor, så er parken langt fra Roms største. Både Villa Ada er større og ligeså er den gigantiske Villa Doria Pamphilj, der ligger omtrent fem kilometer uden for Roms centrum og som dækker et område der er cirka dobbelt så stort som Villa Borghese.
Hvad angår popularitet har Villa Borghese imidlertid ingen konkurrenter. I Roms grønne dagligstue flirter fortid og nutid med hinanden. Det samme gør det mix af natur og kulturinstitutioner, der har været med til at give parken dens flatterende tilnavn “museumsparken”. Det allerede nævnte Galleria Borghese er helt sikkert hjørnestenen i Villa Borgheses kulturrenomé. Med sine blot 16 rum fordelt over to etager er der ikke tale om noget stort museum. Hvert rum bugner imidlertid af berømte værker fra det 16. til det 19. århundrede, bl.a. af så berømte malere som Raffaello, Tiziano og Caravaggio samt skulpturer af fx Bernini og Canova, blot for at nævne nogle få.
En anden museumsattraktion er Museum for Moderne Kunst, i udkanten af parken, der har både en permanent udstilling og skiftende høj-niveau udstillinger. En af Villa Borgheses største attraktioner er det haveafsnit, der omgiver den kunstige sø. Denne del af parken går under navnet il Giardino del Lago – Søens Have -, og blev opført i 1786 af arkitekten Antonio Asprucci. Her vil man også kunne finde Esculapio Templet, der befinder sig på en lille “halvø”, som er bygget ud i selve søen. Den bedste måde at komme tæt på dette tempel er ved at leje en robåd og ro en tur rundt i søen. Ikke overraskende er dette en meget populær aktivitet for børnefamilier og romantiske sjæle.
I 1930’erne kunne man sågar finde en lille “bogkiosk” ved siden af søen. Her kunne man låne bøger og så sætte sig på en bænk ved siden af søen og nyde litteraturen indtil solnedgang. I det øjeblik solen forsvandt ned i horisonten, skulle bøgerne leveres tilbage. Denne praksis er desværre forsvundet med tiden, og i dag må du medbringe din egen bog, hvis du vil læse i parken.
Men Villa Borghese er naturligvis også et lille paradis for natur- og botanikelskere. Du vil finde flere områder, hvor der er fokus på bestemte trætyper, fx den idylliske Platantræ-dal, hvor du går under et fascinerende tag af grene som hundredvis af platantræer danner. Men også egetræer, steneg, laurbærtrær, poppeltræer, eukalyptus og mange andre stikker bladene frem for at gøre sig bemærkede, alt imens vilde papegøjer blafrer skræppende rundt mellem de mange forskellige trætoppe.
Den demokratiske park
Der kunne skrives meget i det afsnit, der handler om Villa Borgheses fontæner. Gennem tiden har romerske skulptører og arkitekter skabt sande mesterværker, der er “gemt” rundt omkring i parken – store og storslåede, ydmyge og simple, kunstneriske, fascinerende og mere eller mindre skjult i havens bevoksning. Den mest kendte er uden tvivl den centralt placerede Søheste-fontæne, der blev designet af den italienske maler Christopher Unterberger og udført af skulptør Vincenzo Pacetti, formentlig i 1791. Et fascinerende aspekt ved parkens fontæner er, at de synes at passe perfekt ind i det naturlige miljø. Naturens grønne farver synes at lege med det hvide marmor, mens naturens egne lyde får selskab af fontænernes diskrete vandplasken.
I Villa Borghese vil du ikke kun finde fugle- og papegøjerkvidder, træernes dansende skygger, romantiske søer og en stor botanisk mangfoldighed. Du vil også finde adskillige kulturinstitutioner, der forlængst har skrevet sig ind i romernes bevidsthed. En af disse er il Cinema dei Piccoli, De smås biograf, der åbnede i 1934. Den tilføjede snart navnet Casa di Topolino, Mickey Mouse-Huset, til sit oprindelige navn. Det var en vis Walt Disney og hans folk imidlertid ikke så begejstrede for, idet de mente, at navnet på deres berømte mus var beskyttet. Disney lagde sag an, og vandt, og De Smås Biograf måtte fjerne Mickey Mouse-navnet fra facaden. Alligevel var biografen i mange år herefter udelukkende kendt som Mickey Mouse-biografen i romerske folkemunde.
Cinema dei Piccoli (De smås biograf).
Et nyt kapitel blev skrevet til biografens historie i 2005. Det skete da den lille biograf blev optaget i Guinness World Records-bogen som verdens mindste aktive biograf. I dag viser biografen film for børn om eftermiddagen og film for voksne om aftenen. Filmene om aftenen er på originalsprog med italienske undertekster.
Også Roms Bioparco – tidligere kendt som Roms Zoologiske Have -, der ligger i udkanten af Villa Borghese, har udviklet sig til et tilløbsstykke. Den tidligere zoologiske have blev tegnet og indviet i 1911 af den tyske arkitekt Carl Hagenbaek, der tidligere havde tegnet Hamburgs zoologiske have. I midten af 1990’erne var den zoologiske have imidlertid i så dårlige en stand, at mange romere var overbeviste om, at en permanent lukning stod for døren.
Men så fandt et vigtigt ejerskifte sted. I 1998 blev den gamle zoologiske have omdannet til en såkaldt Bio-park, dvs. et aktieselskab, der var ejet dels af Roms Kommune, dels af private, og som havde fokus på bæredygtig drift. Livsbetingelserne for dyrene blev hurtigt forbedret, der blev indkøbt nye dyr, og Bioparken begyndte at indgå i et netværk med andre zoologiske haver rundt omkring i Europa. Hele området blev langsomt forvandlet til en moderne dyrepark, og i dag er Bioparken en decideret succeshistorie, der appellerer til hele familien – både de romerske og de mange turister med børn, der konstant besøger byen. Bioparken råder over 200 forskellige dyrearter – pattedyr, fugle, krybdyr, padder m.fl. – fra fem forskellige kontinenter og flere kommer konstant til. Med sine omkring 800.000 årligt besøgende er Bioparken Roms femtevigtigste attraktion.
I den italienske film “Villa Borghese” fra 1953 – instrueret af Vittorio de Sica og Gianni Franciolini – hvis seks forskellige episoder alle foregår i den store park, står det klart, at villa’en frekventeres af alle Roms sociale klasser. Således også den dag i dag. For Villa Borghese er på én gang chic og folkelig. Den udgør et ideelt sted for bogorme med læsebriller, der søger fred og stilhed. Den er et populært udflugtsmål for børnefamilier med picnic-kurv, for fingerflettende kærestepar og for is-spisere og kaffeelskere. Sidstnævnte kategori vil finde indtil flere interessante steder hvor en god kop kaffe kan indtages, bl.a. det nyligt istandsatte la Casa del Lago, hvor man også kan nyde en let frokost i træernes skygge, og den historiske pavillion-kiosk, La Casina dell’Orologio, opført i 1922 og nabo til parkens berømte Pincio-område.
Hér, ved Pincio, skal du gøre som romerne gør: tage på den velkendte “passeggiata del Pincio”, en afslappet og langsommelig spadseretur rundt på Pincio-området. Det har til alle tider været en romersk favoritbeskæftigelse, der naturligvis har fundet vej til alverdens guidebøger. Hér, fra Pincios terrasse, vil du have en smuk udsigt til Piazza del Popolo og over til Peterskirken, og hvis du er heldig at kommer forbi ved solnedgang – når et blødt rødligt-orange lys smyger sig hen over byens hustage – vil det hurtigt stå klart, hvorfor lige netop dette tidspunkt er specielt eftertragtet, når solnedgangen for alvor skal nydes.
Officiel hjemmeside for Galleria Borghese: galleriaborghese.beniculturali.it/en
