Roms kommunale rosenhave er en af verdens smukkeste. Både på grund af sin unikke beliggenhed på Aventinerhøjen men også grundet et veritabelt sansebombardement, der udgøres af mere end 1.100 forskellige roser.
Forår, spring, Frühling, printemps og primavera. Man kan næsten høre det på ordet, uanset hvilket sprog det udtales på. Der er noget i luften når foråret nærmer sig. En vækkelse, en begyndelse, en spiren, starten på noget nyt, der mest af alt symboliseres ved naturens og blomsternes ”genfødsel”. Ja, faktisk har foråret lige siden tidernes morgen været at betragte som en slags ”naturens gave til mennesket”.
Sådan er det naturligvis også i Rom, som, til trods for tæt byggeri og en stadig mere massiv invasion af biler, scootere og busser, har sin egen forårsbebuder, der samtidig er en ypperlig metafor for jordisk skønhed.
For Roms berømte rosenhave er i sandhed en vidunderlig oplevelse, der i begyndelsen af maj – hvor den åbner for offentligheden – er i stand til at hensætte alle naturelskere og haveæstetikere i en tilstand af salig fryd.
Næseborene kommer på overarbejde, og synsnerven pirres til det ekstreme. Ikke kun på grund af en formidabel farveeksplosion fra omtrent 1.100 forskellige slags roser fra stort set alle verdenshjørner, men også fordi man fra rosenhaven, der er beliggende på Aventinerhøjen, har en aldeles pragtfuld udsigt til bl.a. Palatinerhøjen, Circus Maximus, kirken Santa Maria in Cosmedins klokketårn, toppen af il Vittoriano-monumentet på den centrale Piazza Venezia samt den jødiske synagoges kuppel.
Intet under, at rosenhaven i folkemunde går under navnet Roms forårsdronning.
Amerikansk driftighed
Roms rosenhave blev første gang åbnet i 1932. Dengang lå den i den lille Colle Oppio-park, et beskedent stenkast fra Colosseum. Det var den amerikanske komtesse Mary Gailey Senni, der tog initiativ til havens projektering og åbning. Gailey Senni, der havde giftet sig med en italiensk greve, var en kvinde med en beslutsom karakter og en stor botanisk viden. Hun havde valgt Colle Oppio-parken, fordi der hér allerede voksede en del vilde roser.
Mary Gailey Senni deltog i alle faser af rosenhavens opførelse og året efter, i 1933, indførte hun den prestigefulde internationale konkurrence ”Premio Roma”, hvor den smukkeste af de mange deltagende roser vælges. Året forinden havde hun ladet sig inspirere af et besøg i Paris’ rosenhave, og i dag, næsten 80 år senere, er ”Premio Roma” verdens næstældste rose-konkurrence, kun overgået af den franske Bagatelle-konkurrence.
Under 2. Verdenskrig blev rosenhaven fuldstændig destrueret, og Roms myndigheder begyndte efter krigen at se sig om efter et sted, hvor en ny rosenhave kunne placeres. Efter længere tids søgen fandt man omsider et egnet sted, nemlig, som allerede nævnt, arealet på Aventinerhøjen.
Det var Roms jødiske samfund, der få år efter krigens afslutning besluttede sig for at skænke Roms kommune dette prægtige areal, der kom til at danne den perfekte ramme om den nye rosenhave. Siden 1645 havde det jødiske samfunds kirkegård ligget på Aventiner-højen, hvor den havde selskab af en mindre botanisk have. I 1932 blev den jødiske kirkegård imidlertid flyttet til Roms store Verano-kirkegård, hvorefter området lå mere eller mindre uplejet hen lige indtil invasionen i 1950 af tusindvis af smukke og velduftende ”beboere”.
Fra farvestrålende til ildelugtende
Når man besøger den ca. 10.000 m2 store rosenhave i dag er der fortsat spor efter den jødiske arv. Det skyldes, at den største af de to haver, der tilsammen udgør Il Roseto, har et stisystem, der er udformet som den velkendte menorah, dvs. den jødiske syvarmede lysestage. Langs disse stier kan du lade dig ”tage ved næsen” af de tusindvis af dufte, der blander sig i luften.
Rosenhaven huser tre forskellige former for roser: de botaniske roser, dvs. de urroser, hvis oprindelse angiveligt går 40 mio. år tilbage i tiden, de antikke roser, der kendtes i oldtidens Paestum og Pompei og som fortsat er en vigtig bestanddel i en del parfumer. Endelig skal også nævnes de moderne roser, som med deres mange forskellige røde farver perfekt inkarnerer legenden om rosen som det ultimative symbol for den romantiske kærlighed.
Og hvis du kikker og dufter godt efter, skorter det bestemt ikke på kuriøsiteter. Her kan du fx. møde den forunderlige Omeiensis Pteracantha Lutea, fra Kina, der har gennemsigtige torne. Du kan støde på Rosa Chinensis Virdiflora, der har noget så sjældent som grønne kronblade, Chinensis Mutables, der skifter farve i takt med dagenes gang, og endelig skal du tage dig i agt for den smukke Rosa Foetida, hvis duft står i skærende kontrast til dens smukke udseende. Den udsender nemlig en sand stank!
Men også rosen Madame Meilland, der blev kreeret af franskmanden Francis Meilland under 2. Verdenskrig, fortæller en fascinerende historie om tider med krig. Under krigen var Meilland bange for, at tyskerne skulle opdage rosen, og han sendte derfor nogle planter til USA. I 1948 blev rosen givet til hver af de deltagende lande på den såkaldte San Francisco-fredskonference, og i dag går rosen slet og ret under navnet Peace.
At spadsere dovent rundt i Roms rosenhave i begyndelsen af maj er en sand helse for sjæl og legeme. Det er nemt at lade sig forføre af farver og dufte. Du kan fx. slå dig ned på en bænk under et botanisk tag af roser og nyde udsigten ud over haven og den evige stad.
Hertil kommer, at hele nydelsessceneriet omkring de mange blomstrende roser også har en lettere komisk note over sig. Det skyldes de mange besøgende, der i mere eller mindre akavede stillinger står bøjede over de mange botaniske vidundere, for at lade næseborene forføre.
For det er lige netop, hvad det handler om i maj måned på Aventinerhøjen: forførelse, forår og farver. Altsammen smukt symboliseret ved Roms blomstrende forårsdronning.
Transport til Rosenhaven
Bus nr. 628 fra Roms centrum til stoppestedet Circo Massimo/Roseto Comunale
Åbningstider
Fra midten af maj til midten af juni. Alle ugens dage fra kl. 10-17. Gratis adgang.
Efterskrift: grundet Covid-19 blev den årlige rosekonkurrence ikke afholdt i år.
