Mafia-etiketten har altid klæbet sig til Siciliens største by Palermo. Og det er en skam, for byen har virkeligt meget at byde på for den nysgerrige og åbensindede turist. For eksempel en fascinerende italiensk-arabisk atmosfære, en rig kulturarv, storslået arkitektur samt masser af lokal markedsstemning.
Sig navnet Palermo, og i hovedet på det fleste vil der givetvis snart danne sig et indre billede af en duknakket, skummelt udseende mandsperson, der selv på lang afstand udstråler alt andet end noble intentioner. Med andre ord, den klassiske repræsentant for … la mafia.
Jo jo, den eksisterer skam stadig den sicilianske mafia, Cosa Nostra. Men … risikoen for at den almindelige Palermo-turist kommer i kontakt med medlemmer af den lokale mafia er vel omtrent lige så stor som muligheden for at få serveret frikadeller, kogte kartofler og brun sovs på en restaurant i den sicilienske hovedstad. Så … drop fordommene for en stund og fokusér i stedet på den rigdom af kultur, historie og arkitektur som Palermo tilbyder i overflod.
Som syditaliensk storby er Palermo naturligvis hektisk, men mindst et par steder vil du finde ro og afslapning. Et af disse er Palermos Botaniske Have. Den blev opført i perioden fra 1789-1795 og er således en af Italiens ældste af slagsen. Den dækker et område på ca. ti hektar, og her kan den botanisk interesserede hilse på omkring 12.000 forskellige plantearter. En af de mest imponerende er en gummiplante, der blev importeret fra Frankrig i 1845. Gennem sin lange levetid har den vokset sig så stor, at den efterhånden fremstår som havens symbol, og i dag er den efter sigende Europas største af sin slags.
Har du besøgt den Botaniske Have kan du meget vel kigge indenfor hos en anden af byens grønne institutioner, Villa Giulia, der er nabo til den botaniske have. Den idylliske Villa Giulia blev opført i 1778 for at give byens indbyggere en grøn oase. Her kan du møde høje palmetræer, hyggelige alleer, små pavilloner, plaskende fontæner samt finde ro og fuglefløjt.
Det monumentale Palermo
Palermos bymidte bugner af arkitektur, der uden tøven kan beskrives som storslået. De forskellige folkeslag – arabere, normannere, spaniere og østrigere – har gennem tiden hver især sat deres præg på byens arkitektur, der er barok, byzantinsk, neoklassisk, normannisk m.v.
Et godt eksempel på det barokke er Pretoria-fontænen, der er Palermos – og en af Italiens – mest imponerende fontæner. Dette overflødighedshorn af hvid marmor kan du beundre i byens hjerte, Piazza Pretoria, hvor bassiner, trapper, statuer, badende nymfer, fantasivæsener fra havets verden og meget mere tilsammen udgør en af byens vigtigste arkitektoniske attraktioner. Fontænen blev opført i 1555 i en park i Firenze. I 1573 blev den købt af Palermos bystyre, skilt ad i 644 stykker og transporteret til den sicilianske hovedstad, hvor den har stået lige siden. I dag, næsten 450 år senere, har fontænen omtrent samme symbolværdi for Palermo som den lille havfrue har for København.
En anden af Palermos arkitektoniske perler er byens katedral, der stod færdig i 1185 som en kristen domkirke. Århundreder senere, under arabisk herredømme, blev domkirken omdannet til moské. I dag udgør den en af den katolske kirkes vigtigste bygningsværker på Sicilien. En helt igennem storslået oplevelse består i at tage elevatoren op på taget af domkirken, hvorfra du vil have en 360-graders udsigt til Palermo og de omkringliggende bjerge.
”Andiamo al Massimo” – således har en palermitansk ordleg lydt gennem mange år. På den ene side betyder det ”vi kører i højeste gear”, og på den anden side er det en populær måde at sige ”vi tager i teatret” på, under henvisning til byens Teatro Massimo. Teatret blev opført i perioden 1875-1891, og størrelsesmæssigt lever det fuldt ud op til sit navn ”Massimo”, idet det med sine mere end 1300 siddepladser er Italiens største. I Europa er det kun overgået af Nationaloperaen i Paris og Statsoperaen i Wien.
I 1974 måtte det gamle teater dog lukke på grund af fysisk forfald og dårlig økonomi. Nogle år senere startede så en omfattende istandsættelse af teatret, og den kom til at vare i hele 23 år. Stor var således jubelen blandt palermitanerne, da teatret atter åbnede i 1997.
Nogle af verdens mest prestigefulde orkestre og mest kendte dirigenter har gennem tiden opført stykker på Teatro Massimo. Selvom du ikke er en 100%-elsker af opera eller lyrisk musik, så er et besøg i Palermos opera ganske enkelt en kæmpe oplevelse.
De gamle markeder
En vaskeægte Palermo-oplevelse, du ikke må gå glip af, kan du få ved at besøge et – eller flere – af byens madmarkeder. Her vil du møde det autentiske og folkelige Palermo: de gamle helt sortklædte signora’er med dinglende håndtasker, de højtråbende ungersvende og naturligvis helt almindelige palermitanere, der alle er på indkøb. Stemningen er intens, meget syditaliensk, næsten som i en nordafrikansk suq. Byens tre mest kendte markeder hedder Ballarò, il Capo og Vucciria.
Ballarò-markedet er byens ældste og i dag Palermos mest populære, beliggende i Alberghiera-kvarteret. Markedet er kendt for sine abbanniate, dvs. sælgernes traditionelle høje råb på palermitansk dialekt, som gjalder gennem luften for at tiltrække kunder.
Il Capo-markedet har eksisteret i mere end hundrede år og ligger i kvarteret af samme navn. Her er især fiskeboderne imponerende, og ofte kan man se hele friskfangede sværdfisk, der er blevet slynget op på disken. Fælles for både Ballarò og il Capo er, at priserne er i bund og kvaliteten i top.
Vucciria var tidligere byens mest kendte marked. Det har dog skiftet ham gennem de senere år. Frugt- og grøntdelen er langsomt ved at forsvinde. I stedet bliver skodderne rullet op om aftenen, og masser af små spændende spisesteder dukker pludselig op. Her vil du kunne møde det autentiske Palermo efter mørkets frembrud, også på tallerkenen.
Et besøg i Monreale, små ti kilometer uden for Palermo, er et must, hvis man kan lide at falde i svime over guld og glimmer. Monreales domkirke er en sand skønhedsåbenbaring. Den blev opført i perioden fra 1172 til 1267, på befaling af den daværende konge af det sicilianske kongerige, Guglielmo II, kaldet ”den gode konge” grundet sit store hjerte og åbne sind.
Den storslåede domkirke er bygget med flere stilarter – normannisk, arabisk og byzantinsk. Dens to hovedattraktioner er dels de overdådige mosaikbilleder, der dækker et areal på over 6300 m2, dels det smukke tilhørende kloster, hvor man bl.a. kan betragte 228 snoede mosaikbelagte søjler. Kirkens mange mosaikbilleder, der forestiller episoder fra både det Gamle og Nye Testamente, er så storslåede rent fysisk, at deres samlede areal kun overgås af Hagia Sofia-domkirken i Istanbul. Monreales domkirke blev UNESCO-stemplet i 2015.
Foto- og kulturkursus i Palermo i efteråret 2021 – ”Mellem fordomme, myter og virkelighed – en rejse i fotos og ord fra Palermo og videre gennem Italien” – tilrettelagt af og med Jesper Storgaard Jensen.
Kunne du tænke dig at komme med på et kombineret foto- og kulturkursus i Palermo i oktober 2021, så har du nu chancen. Sammen med ”Højskolen på Sicilien” arrangerer jeg et sådant kursus i periode fra d. 6. til d. 13. oktober 2021.
Der vil være fokus på fotografi i en af Italiens mest fotogene byer. Vi skal rundt og besøge og fotografere byens mest spændende områder. Vi vil få besøg af en lokal forfatter, Roberto Alajmo, der vil fortælle om byen og dens historie. Endelig vil der også være ture ud af Palermo, hvor vi skal boltre os i fotomuligheder.
Har du spørgsmål vedr. kursets indhold, er du velkommen til at skrive til mig på: freelance@jesper-jensen.it.
