Ikke langt fra Toscanas berømte vin-by, Montalcino, finder man vinproducenten Giancarlo Cignozzi. På landstedet Paradiso di Frassina producerer han en fremragende Brunello efter en metode, der har fået opmærksomhed i hele verden.
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) blev kun 35 år gammel. Til trods for sit korte liv er han almindeligvis anset som værende en af verdenshistoriens allerstørste musikalske talenter. Han komponerede sit første værk, da han var blot seks år gammel, og hele hans musikalske produktion er kendt for at have en usædvanlig høj kunstnerisk værdi.
Med lidt god vilje kan man vel sammenligne Mozarts klangbilleder og ondulerende toner med Toscanas bløde landskaber. De udstrakte solsikkemarker, de høje og slanke cypresser, der står i lange rækker. De toscanske landeveje, der slanger sig ind og ud mellem vinmarker og smukke landsbyer. Intet i Toscana synes at forstyrre synsnerven. Alt forekommer at være harmoni.
Kommer man til Toscana i efteråret – fra slutningen af september og omtrent halvanden måned frem – vil denne idyl sågar være forstærket af, at naturens farver begynder at skifte fra grøn til gul, rød, brun og orange.
Det er også i den periode, at vinplukningen starter, og så er det daglig kost at køre forbi vinmarker fulde af vindrueplukkere, der i højt tempo fylder deres røde plastikkasser, med druer der vil blive til de kommende års vine.
Det syn vil man i allerhøjeste grad kunne opleve i området omkring Montalcino, hvor den berømte Brunello di Montalcino – en af Italiens allerbedste rødvine – kommer fra. Området er fuld af vinmarker, hvor især Sangiovese-druerne hænger tungt i slutningen af september.
Og ganske overraskende er det også i dette område – nær byen Buonconvento -, at Toscanas vidunderlige landskaber mødes med Mozarts musikhistorie. Langs med vejen, der fører fra Montalcino til Buonconvento, støder jeg med ét på et vejskilt med påskriften “Mozart – Bio Winery”. Jeg følger den smalle grusvej, der fører ind i det grønne landskab og efter cirka en kilometer stopper vejen. Jeg stiger ud, og lige hér starter den musikalske magi: midt i Toscanas postkort-agtige landskab bliver jeg budt velkommen af tonerne fra Mozart.
Paradis med Sangiovese-druer
Vi er i slutningen af september, og dette års vinplukning er netop startet. Hundredvis af røde plastikkasser er spredt ud på Paradiso di Frassinas vinmarker, og dusinvis af plukkere er i gang med at fylde dem med vindruer.
Giancarlo Cignozzi byder mig velkommen og tager mig straks med til den nærmeste vinmark. Her hænger de fuldmodne Sangiovese-druer venter på at blive skilt fra deres stilk. Imens fortæller Giancarlo mig om den dyrkningsmetode, der forbinder musik med vin, og som har fået opmærksomhed i hele verden. Vi går mellem lange rækker af plukkemodne vindruer i selskab med Mozart som konstant underlægningsmusik.
Giancarlo Cignozzi er tredje generation i en milanesisk advokatfamilie. Det var i begyndelsen af 1970’erne, da han havde en klient fra Montalcino, at han for alvor “opdagede” Toscana. Han fik øjnene op for, at der eksisterede et andet og mere spændende liv uden for Milanos retssale.
I 2000 fik Giancarlo så muligheden for at købe ejendommen Paradiso di Frassina, der var blevet sat til salg efter at den havde stået forladt i mange år.
“Det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse. Men vejen til paradis er som bekendt brolagt med hårdt arbejde, og sådan var det også for mig. Jeg brugte faktisk to år på at sætte stedet i stand, inden det kunne bruges som beboelse”, fortæller Giancarlo.
Og hvordan startede så det musikalske eksperiment?
“Inden jeg købte Paradiso og plantede Sangiovese-vinstokke på fire hektar vinmarker, havde jeg læst om kinesiske og koreanske studier, fra 1950’erne og 60’erne, der viste, at lydbølger kunne have en positiv indvirkning på planters vækst. Det fandt jeg virkelig spændende. Så da mine vinmarker var klar, besluttede jeg som den første i verden at spille musik døgnet rundt for mine vinstokke”, siger han med et stort smil. I begyndelsen rådede han ikke over særligt mange højtalere, og musikvalget – barok og religiøst inspireret musik – var mere eller mindre tilfældigt. Men i 2002 tog hans eksperiment en vigtig drejning, da det lykkedes ham at få involveret universiteterne i Firenze og Pisa, ved hhv. professor Stefano Mancuso, der studerer biofysiologiske aspekter, og professor Andrea Lucchi, der forsker i entomologi (studiet af insekter, red.).
“Det var et tilfælde, at jeg kom i kontakt med universitet i Firenze. Professor Mancuso var i gang med et neurobiologisk eksperiment, der skulle vise, hvorledes en lang række naturfaktorer påvirker planterne. Kort fortalt viser disse studier, at mange planters kemiske sensorer er i stand til at opfange lys, tryk fra atmosfæren, varme og… lyd der bliver udsendt med en lav frekvens”, siger han.
Hvad der reelt sker er, at lydbølgerne fra musikken rent fysisk påvirker – og styrker – planternes fotosyntese og metabolisme. Det medfører, at de vinstokke, der bliver påvirket med musik, når deres modningspunkt to uger tidligere end normalt. Det betyder med andre ord, at vinproducenten vinder to uger, hvor druerne potentielt ellers ville have været udsat for eksempelvis regn.
“Ja, faktisk har de forskellige studier vist, at man opnår adskillige fordele ved ‘musikterapi’. Ud over at modningsperioden afkortes, så har det også vist sig, at kvaliteten af druesaften er højere og planten bliver mere resistent til at modstå eksterne faktorer som fx. stærk vind, tørke og regn. Hertil kommer, at universitetet i Pisa har fundet ud af, at en lavfrekvent-musik forstyrrer en lang række af forskellige insekter. Det er selvsagt en kæmpe fordel for os, idet vi er et biologisk landbrug og ikke bruger nogen som helst form for sprøjtemidler. Og så har vi gennem tiden også observeret, at forskellige former for rådyr, fugle og vildsvine heller ikke nærmer sig vore vinmarker på grund af musikken”, siger Giancarlo med et tilfreds smil.
Mødet med Mozart
Når man bevæger sigt ind på området, hvor Giancarlos vinmarker ligger, møder man et skilt med påskriften “Mozart Wineyard”. Men det var faktisk først i 2008, at Mozart kom på banen. Og hvordan gik det for sig?
“Ja, det er korrekt. Men inden da skete der noget vigtigt. Den meget sete amerikanske TV-transmission “Goodmorning America” havde et indslag med mit eksperiment. Her viste de, hvorledes en toscanske vinbonde – altså mig – lavede den berømte Brunello ved hjælp af musik. Indslaget blev set af Bose-højtalernes stifter, Mister Amar Bose himself. Han kontaktede mig senere og var så entusiastisk omkring hele vinprojektet, at han insisterede på at forære mig en række højtalere. Så i dag har jeg intet mindre end 85 Bose-højtalerer spredt ud over mine vinmarker. Der er taler om særligt udviklede “miljø-højtalere”, som er i stand til at modstå fx. stærk vind og regn. De er placeret i 2,8 meters højde og har et konstant output på 85 db. I dag, hvor vi har mange plukkere i marken, har vi skruet lidt ned for lydstyrken”, siger Giancarlo.
Men tilbage til Mozart og hans vidunderlige symfonier og sonater for at finde ud af, hvorledes musikvalget til sidst faldt på den berømte østrigske komponist.
“Det var nok lidt af et tilfælde. Sammen med professor Mancuso fra Firenzes universitet var vi nået frem til, at vi var nødt til at finde én og kun én komponist. Laboratorieforsøg havde vist, at planterne havde en positiv reaktion på musik med en lav frekvens, dvs. mellem 100 og 400 Hz. Planterne kan naturligvis ikke høre musikken som vi kan. Men de reagerer på lydbølgerne, og musik med en høj frekvens – for eksempel over 1000 Hz – har vist sig at have en negativ virkning. Den første komponist, der faldt mig ind, var Mahler. Men der var for mange “spring” i musikken, dvs. stille passager afløst af passager med mere power. Musikken skulle være mere harmonisk”, forklarer Giancarlo.
Han fik så en idé med at lave et mix med flere komponister, bl.a. Vivaldi, Haydn, Handel og Scarlatti, men det virkede ikke rigtigt. Giancarlo var ikke overbevist. Også fordi han i et stykke tid havde gået med et helt bestemt navn i hovedet.
“Jeg ved ikke hvorfor, men det navn jeg gennem længere tid havde haft i hovedet var Mozart. Han er på sin vis atypisk. Hans stykker er elegante og harmoniske. Ja, jeg vil næsten sige, at han havde en geometrisk måde at komponere på. Jeg havde en intuition, der sagde mig, at hans modulerende musikstykker ville være perfekte. Og den intuition viste sig faktisk at holde stik, da vi senere testede hans musik for frekvens-output i laboratoriet i Firenze”, siger Giancarlo.
I dag er de mange højttalere forbundet via i alt tre kilometer underjordiske ledninger, der er gravet ned i én meters dybde. Takket være dette store arbejde kan man høre i alt 800 af Mozarts musikstykker, der kører i et konstant 36-timers-loop.
Carlo Cignozzi
Et projekt, der vil ændre verden
I dag, flere år efter musikeksperimentets start, er Giancarlo Cignozzis fortsat den eneste i verden, der dyrker vin “sammen med” Mozart. Adskillige forskere har gennem de senere år betragtet hans metode med stor interesse. “Fonobiologisk vindyrkning” bliver hans metode kaldt, og flere forskere er faktisk så overbeviste om dens brugbarhed, at den i 2011 blev indsat på listen “100 projekter, der vil ændre verden”, udarbejdet af EUBRA, en europæisk-brasiliansk tænketank, der fremmer økologiske bæredygtige projekter og som desuden modtager FN-støtte.
Giancarlo tager mig med hen til Paradisos vinkælder, hvor vi skal smage på de gode dråber. Imens fortæller han mig, at han i denne tid er ved at forberede al den nødvendige dokumentation for at kunne søge om patent i både Italien og på EU-niveau. “Jeg har haft en del henvendelser fra andre vinproducenter, der har spurgt mig om mine produktionsmetoder. Så jeg tror, at det er på tide at søge patent”, siger han til mig med en underforstået attitude.
Frassina har en årlig produktion på 35.000 tusinde flasker, der er fordelt på de fire forskellige vine – Gea, 12 Uve, Brunello og Flauto Magico. Cirka 40% af produktionen går til udlandet, der også er rigt repræsenteret i vinkælderen. Straks man træder indenfor, ser man “pressevæggen”, hvor Giancarlo har hængt nogle af de avisartikler op som alverdens blade og aviser har skrevet om ham og Paradiso.
“Mange turister har læst om os i udenlandske aviser og blade, og hver uge har vi adskillige besøg. Vores topprodukt er Flauto Magico, opkaldt efter Mozarts ‘Tryllefløten'”, siger Giancarlo.
Også mens vi går rundt i vinkælderen strømmer Mozart ud af små Bose-højtalere.
“Når nu druerne har ‘lyttet til’ Mozart ud på marken, ville det naturligvis være synd, hvis de skulle være uden musik i den periode, de ligger på fad her i vinkælderen”, slutter Giancarlo med et smil.
Hjemmeside: www.alparadisodifrassina.it
Oplev Paradiso di Frassina som en del af vores kulturrejse til Toscana i april 2023, læs mere om rejsen her: Toscana-kulturrejse
