Et selvbestaltet og uofficielt museum i udkanten af Rom giver husly til 200 hjemløse og immigranter og udgør lige nu den italienske hovedstads mest interessante scene for samtidskunst. Navnet er Museo dell’Altro e dell’Altrove di Metropoliz (MAAM).
Langt størstedelen af de omkring 200 tidligere hjemløse, der har taget bolig i en gammel fabriksbygning i udkanten af Roma, har ganske givet intet kendskab til den russiske forfatter, Fedor Dostoevskij. Og det til trods for, at hans berømte udsagn om, at ”skønheden vil redde verden” i allerhøjeste grad, er omdrejningspunktet for deres livsgrundlag.
Når man bevæger sig rundt i Prenestina-området, hvor fabriksbygningen befinder sig, cirka ti kilometer øst fra Roms centrum, er der dog ikke megen skønhed at få øje på. Her finder man et underklasse- og udkants-Rom, der aldrig har været en del af byens traditionelle turistfortælling. Brugtvognsforhandlere, supermarkeder, bygninger banket op uden hensyntagen til en byplan og affald i vejkanterne er derimod noget af det, der møder én, når man kører ud af Via Prenestina.
Områdets forhutlede udtryk bliver dog brudt ved husnummer 913. Her dukker den første flig af skønhed – eller noget der minder om det – pludselig op. Et par krystalklare øjne er malet på en stor mur. Det mangefarvede næsten hypnotiske blik blev udført i 2014 af den brasilianske street artist Eduardo Kobra. Det udstråler nysgerrighed, og opfordrer samtidig iagttageren til at gå indenfor. Her, bag de høje fabriksmure, vil man blive mødt af dusinvis og atter dusinvis af kunstværker, der myldrer frem på mure, facader og døre. Overalt, hvor der kan skabes kunst, kreativitet og skønhed, har der været en street artist forbi. Og det er kun begyndelsen.
Illegal beboelse
”Det var lidt af et tilfælde, at jeg opdagede dette sted. Det var omkring 2009, at jeg gik en tur i området sammen med en gruppe kunstnere. Vi havde besluttet os for at tage flere spadsereture i denne del af byens udkant, og gennem tre måneder havde vi udforsket området på kryds og tværs. Da vi kom forbi denne her forladte fabrik, kiggede vi indenfor. Her opdagede vi, at omkring 200 personer fra stort set hele verden – Sydamerika, Afrika, Østeuropa men også romaer og hjemløse italienere – havde besat denne gamle fabriksbygning, hvor de altså boede illegalt”, fortæller Giorgio de Finis, der er antropolog, kurator og tidligere direktør på det kendte Rom-museum, Macro.
Oplevelsen snurrede rundt i hovedet på de Finis, og to år senere vendte han tilbage til stedet for at lave et projekt sammen med beboerne. ”Det var et projekt, hvor det lykkedes mig at få beboerne med på ideen om at bygge en mini-raket. Ideen var, at vi foregav at rejse til månen, mest af alt som en leg, fordi den er et venligere sted i forhold til jorden”, fortæller han med et finurligt smil. Ved samme lejlighed fandt han på et navn til stedet: Metropoliz – under henvisning til den østrigske filminstruktørs dystopiske stumpfilm fra 1927, Metropolis. Blot at ”s” var skiftet ud med ”z” som i Zorro, helten der tager fra de rige og giver til de fattige.
De gamle fabriksbygninger havde tidligere tilhørt charcuterifabrikanten Fiorucci, der på et tidspunkt flyttede deres produktion til anden adresse. Herefter var stedet blevet købt af en af Italiens største entreprenørvirksomheder, Salini, der i 2012 fik ændret grundens statut fra industri til boligbyggeri. Det lå med andre ord i luften, at den gamle fabrik snart ville blive revet ned for at gøre plads til et moderne boligkompleks.
Kunst overalt
“Da jeg hørte om ændringen af statutten, fik jeg en idé,” siger de Finis. Han begyndte at kontakte en lang række af street artists, hvoraf nogle havde et solidt internationale ry. ”I dag er jeg virkelig stolt, for vi har skabt noget enestående. Gennem de sidste ti år har omkring 450 kunstnere været på Metropoliz og bidraget mere end 650 værker”, forklarer han. Og de Finis har i den grad noget at have sin stolthed i. I dag fremstår Metropoliz som en gigantisk eksplosion af kunstnerisk kreativitet, uanset hvor man vender sit blik. Hver en kvadratmeter er blevet taget i brug. Farver, fantasi, kreativitet. Overalt. Det er umuligt, ikke at blive overrumplet og forundret, når man går rundt i området.
Blandt kunstnerne finder man kendte navne som Kobra, Solo, Diamond, Lucamaleonte samt Alice Pasquini, der i øjeblikket regnes for den mest berømte italienske gadekunstner i verden. Og så er der Aladin fra Yemen, som har skabt en imponerende apokalyptisk scene, taget fra G8-topmødet i Genova i 2001. Og i en længere periode havde selveste Michelangelo Pistoletti sågar udlånt et af sine værker til Metropoliz.
Den gamle bygning tæller stadig omkring 200 indbyggere, fordelt på cirka 65 familier. Når man går rundt i området, kan man se teenagere, der spiller fodbold, og vasketøj, der hænger og flirter med snesevis af farverige street art-værker. “Det er selvsagt indbyggerne, der gør dette museum for samtidskunst til det eneste beboede museum i verden”, forklarer de Finis.
Historien slutter dog ikke her, for de Finis’ kunstparadis indeholder også en slange. For nogle år siden anmodede Salini Roms kommune om at rømme området. Dette er ikke sket, hvorefter Salini lagde sag an mod kommunen. Roms civile domstol gav virksomheden medhold, og kommunen måtte indkassere en bøde på 28 millioner euro. Det var et hårdt slag for Metropoliz, og siden da vil rygtet vide, at Metropoliz-museet er på en top-5-liste over områder i Roma, der er udset til snarlig nedrivning.
“Men hvordan kan man overhovedet blot tænke på at jævne al denne skønhed med jorden? Her er kunst for millioner af euro. Og det er netop min idé. Skønhed som bolværk mod nedrivning. Kunst som beskyttelse, der samtidig har til opgave at understrege den universelle ret til et tag over hovedet”, siger de Finis og tilføjer: ”Det er vigtigt at få dette budskab frem. Vi forsøger at gøre opmærksom på os selv. Sidste år deltog vi i Venedigs Biennale, og for jeg har flere gange haft følere ude for så vidt angår fremtidig ansøgning om UNESCO-optagelse”, fortæller han.
Mulighed for redning
Med den ”nye” kommunale administration i Rom, der blev valgt i oktober 2022, ser vinden ud til at have ændret sig en smule. En del af Socialdemokratiet forekommer nu at betragte Metropoliz med mere milde øjne i forhold til tidligere, så de Finis håber på, at bygningen på sigt vil kunne bevares. ”På et sted, hvor der tidligere var død og blod – dyrene blev jo slagtet på stribe – har vi nu skabt skønhed og liv. Og bevaret en bolig til 200 personer. Er det ikke argumentation nok?”, spørger han.
Det er muligt, at Dostojevskijs skønhed gør, hvad den kan for at redde verden. Det vil dog være nødvendigt at bevæbne sig med tålmodighed i nogen tid endnu for at finde ud af, om den også vil være i stand til at redde Metropoliz.
NB! Et guidet besøg på Metropolitz er på programmet til min Rom-tur ultimo oktober 2023, arrangeret i samarbejde med Granada Kulturrejser. Læs mere om rejsen her: kulturrejse til Rom.
MAAM kan følges på Facebook-siden her: www.facebook.com/museoMAAM.
