Forskellige måder at håndtere virussituationen på betyder, at Danmark og Italien nu befinder sig i to diametralt modsatte situationer.
I sidste uge rundede Italien det enorme tal på 100.000 covid-døde. Det faldt næsten sammen med årsdagen for det første officielle virustilfælde i Italien, der sidste år blev konstateret d. 20. februar. Mattia Maestri blev den berømte patient nr. et, da han i 2020 blev det allerførste navn, der kom til at figurere i Italiens covid-statistikker. Han var blot 38 år gammel, sportstrænet og kom alligevel til at ligge i intensiv behandling i flere uger. Heldigvis klarede han den, især fordi – hvad han efterfølgende selv fortalte – tanken om, at han var på nippet til at blive far for første gang gav ham ekstra kræfter og håb.
Italien er fortsat et af Europas hårdest ramte lande, hvad angår dødsfald i forhold til indbyggerantal. Kun UK har dårligere tal. Italienerne bliver ved med at død i stort tal, typisk mellem 250-400 personer om dagen. Hver dag. Uge efter uge. Måned efter måned. Og intet tyder på at disse daglige dødstal vil blive bedre. Dagen før disse linjer skrives havde Italien ca. 26.000 nye smittetilfælde og 317 covid-døde.
Italien er som bekendt inddelt i et farvesystem alt efter smittefare. Farveskalaen går fra rød (største smittefare) over orange og gul til hvid (mindste smittefare).
Store dele af Italien har i lange perioder været gul zone, hvilket fx. har betydet, at frokostspisning på restauranter har været mulig. Men så heller ikke mere. Alle restauranter og cafeer mv. lukker kl. 18.00. Men med de stigende smittetal – især som følge af de nye virusvarianter – vil mange regioner nu snart bliver erklæret røde zoner. Fra i dag, mandag d. 15. marts, vil langt den overvejende del af de italienske regioner blive rød zone. Der er med andre ord tale om en slags ”hård nedlukning”, som vi kender fra foråret 2020, hvor Italien var lukket ned i to måneder. Denne gang kommer nedlukningen til at vare i hvert fald indtil påske.
Vaccinationskampagnen
Der er stor fokus på vaccinationskampagnen, og der er stor fokus på de forskellige vaccinationsmuligheder. Den nye premierminister Draghi synes ikke at blande sig stort i indenrigspolitiske og ”ideologiske” spørgsmål. Det er ret klart, at hans og hans regerings overvejende fokus ligger to steder: vaccinekampagnen samt udarbejdelsen af den genopbygningsplan, der gerne skal være så tilstrækkeligt overbevisende, at den først bliver godkendt af EU og senere får samme EU til at åbne posen med de umådeligt mange genopbygningsmidler – 209 mia. euro – som er afsat til Italien i de kommende år.
Vaccineproblematikkerne i Italien er mere eller mindre de samme i en række andre europæiske lande. Hidtil har vaccineleveringerne været forsinkede og doserne har ikke været tilstrækkelige. På nuværende tidspunkt har man i Italien vaccineret ca. 6,4 mio. personer med de i alt ca. 7,9 mio. vaccine-doser, der er blevet leveret, hvilket svarer til at ca. 88 pct. af doserne er blevet benyttet. Lige nu har ca. 4 pct. af den voksne befolkning modtaget begge vaccinedoser fra et af de i alt 1721 vaccinesteder rundt omkring i Italien. Italiens vaccine-bare befolkning – alle over 16 år – udgøres af 50,1 mio. personer.
Nu ønsker Draghi-regeringen imidlertid at sætte tempoet i vejret. Fra at man i dag vaccinere ca. 170.000 personer dagligt er målet at tredoble dette tal for således at kunne nå en erklæret målsætning: at have vaccineret 80 pct. af alle italienere inden september 2021. Draghi har for nylig udnævnt general Francesco Paolo Figliuolo, der er ekspert i logistik, til overordnet koordinator for vaccinekampagnen. I disse dage taler man om en udvidet mobilisering af generelle læger (44.000), tandlæger (60.000) samt læger, der endnu ikke er færdiguddannede (23.000). De skal, om muligt, alle deltage i vaccinekampagnen.
I den kommende periode, hvor millioner af vaccinedoser vil finde vej til Italien, er planerne nu at gøre brug af nye vaccinationssteder – sportshaller, store haller og overdækkede områder, der normalt bruges til fødevaredistribution, gymnastiksale, skoler, kirker mv.
Nye vacciner
Grundet forsinkelsen i flere vaccineleverancer er flere italienske regioner på udkig efter andre og nye vaccinemuligheder. En af disse muligheder hedder Sputnik V, den russiske vaccine, som russerne har produceret siden efteråret 2020. I sin tid blev den sågar lanceret, efter at Putin havde bekendtgjort, at den var blevet afprøvet på hans egen datter.
Flere iagttagere har betegnet den russiske vaccine som Putins ønske om at iværksætte en form for ”soft power”, dvs. for således at forbedre sin position i det store geopolitiske skakspil. En af de kritiske stemmer tilhører den italienske politiske analytiker og Ruslandsekspert, Domenico Valenza. I en artikel på den politiske blog The Loop skriver han bl.a.: ”Sputnik V skal især betragtes som et magtfuldt instrument i den russiske propagandamaskine, der intet har at gøre med russernes bekymring for europæernes generelle helbred. Sputnik V er et nyt våben med hvilket Rusland stiler mod at vise verden, at landet er i stand til at genetablere orden i en verden ramt af forvirring”.
Dagbladet la Repubblica tegner nu et billede, hvor avisen sammenligner det nuværende vaccinekapløb med fortidens raketkapløb mellem Rusland og USA: på den ene side ser vi vaccinerne fra USA – Moderna, Pfizer og Johnson&Johnson – og på den anden side har vi de statsproducerede vacciner fra Rusland og Kina.
Sputnik-vaccinen har dog allerede gjort sit indtog i Europa, idet miniputstaten San Marinos befolkning på ca. 33.000 personer for nylig er blevet vaccineret med den russiske vaccine. I den forløbne uge har der ligeledes været en del presseskriverier om, at Lazio-regionen agter at gøre brug af Sputnik-vaccinen, hvilket dog ikke er blevet endeligt bekræftet.
Lige i disse dage er det altoverskyggende virus-samtaleemne imidlertid AstraZeneca-vaccinen, der i flere lande, bl.a. Danmark, som bekendt er blevet suspenderet på grund af mistanke om sammenhænge mellem vaccination og dødsfald.
En sådan suspekt sammenhæng har man også i Italien, idet tre personer på Sicilien i den senere tid er døde kort tid efter deres vaccination. Mistanken drejer sig om et særligt parti af AstraZeneca-vaccinen, der er på 250.000 doser og som er blevet fordelt til 88 forskellige vaccinesteder. Det dødstilfælde, der har vakt størst bekymring, drejer sig om en underofficer i den italienske flåde, Stefano Paternò, 43 år, der døde af hjertestop 15 timer efter at have modtaget vaccinen. I to andre tilfælde har man konstateret dødstilfælde i forbindelse med blodpropper.
I dagene umiddelbart efter disse suspekte dødsfald opstod der noget der lignede en kollektiv psykose. I mange byer nægter de folk, der allerede har modtaget første stik af AstraZeneca-vaccinen, at lade sig vaccinere for anden gang. Mange af de AstraZeneca-vaccinerede har ligeledes søgt råd hos deres egen læge for at høre, hvorledes de kan forhindre blodpropper.
Flere italienske aviser har efterfølgende bragt statistikker for at illustrere, at blodprop-fænomenet hører til dagens orden i et land med 60 mio. indbyggere. Dagbladet Domani skriver fx, at i Italien bliver en promille af befolkningen ramt af forskellige former for blodpropper gennem et år. Det vil siger ca. 60.000 personer om året eller 164 om dagen. Avisen bringer også statistikker fra England, hvor der i lang tid har været vaccineret med AstraZeneca. Heller ikke her har man konstateret en incidens af blodpropper, der ligger over de normale tal, dvs. i tider hvor man ikke massevaccinerede.
Til trods for den nylige nedlukning, stigende smittetal, varianter der går amok og en kommende påske, der ikke tegner til at bliver nogen fest, er den italienske premierminister Draghi alligevel forsigtig optimistisk. For nylig udtalt han, at når vaccinekampagnen – snart – kommer op i højeste gear, vil det kun være et spørgsmål om tid, før Italien vil kunne begynde at se lyset for enden af tunnelen. Og hvis han, Super-Mario, siger det, ja … så er der måske noget om snakken!
