Marches mesterværker

marche-6
Le Marche

Marches mesterværker

Den mellemitalienske region, le Marche, er mere eller mindre et ubeskrevet blad i forhold til de mere kendte naboregioner Toscana, Umbrien og Emilia-Romagna. Alligevel kan Marche byde på en af Italiens mest interessante attraktioner, der hvad angår stemningsmættet atmosfære blander Jules Verne med Disney og Indiana Jones.

Det er som bekendt aldrig nemt at være lillebror, især ikke hvis ens tre storebrødre hver især har opnået verdensberømmelse. Det er netop tilfældet for den mindre kendte mellemitalienske region Marche, der har Adriaterhavet mod øst og som bl.a. grænser op til de tre verdensberømtheder Umbria, Emilia-Romagna og Toskana. Men … hvis man for et øjeblik glemmer de nedtrådte turiststier, beskrevet i alverdens turistguider, og i stedet vender blikket i Marches retning, vil man opdage en region der har overraskende meget at byde på, både turistmæssigt og gastronomisk.

En af Marches absolutte stoltheder er det mægtige system af grotter, Grotte di Frasassi, der ligger blot 15 km. fra byen Fabriano. Le Grotte, som de lokale kalder det store grottekompleks, er blandt af Europas største. “Hertil kommer, at Frasassi-grotterne går for at være de smukkeste grotter i Italien”, siger min guide Gianfranco Morettini, inden vi går ind i systemet af underjordiske gange.

Frassassis grotter blev opdaget ved et tilfælde i 1971 af en vandrer på gåtur i bjergområdet nær byen Genga. Det var blot et mindre hul i terrænet. Men da en gruppe spileologer (grotteforskere) to måneder senere gjorde hullet lidt større, åbenbarede der sig en underjordisk verden af utrolige dimensioner. Det, forskerne pludselig havde fået frit udsyn til, var et gigantisk rum, der senere fik navnet “Vindens Store Grotte” og som i dag er anset for at være Europas største enkeltstående grotterum.

Og det er netop denne grotte som åbner sine arme for mig i en slags underjordisk favntag, da min guide åbner den indgang, der er starten på en halvanden kilometers lang og ekstremt fascinerende gåtur i Italiens smukkest og bedst organiserede grottesystem. Det første, jeg bemærker, er den konstante og beroligende lyd af dryppende vanddråber, der næsten synes at give genlyd i de gigantiske rum … tap-tap-tap. Langsomt, konstant og insisterende. Jeg kigger rundt i dette fantastiske univers, hvor stalaktitter og stalagmitter kæmper om min opmærksomhed. Min tilstand af beundrende benovelse bliver afbrudt af min guides stemme: “Dette er det største af alle grottens rum. Her mister man fuldstændig sin proportionssans. Du tror det måske ikke, men i dette rum er der plads til Milanos Domkirke”, siger han.

Disney og Indiana Jones

Mit første indtryk efter mødet med Vindens Store Grotte-salen er stærkt. Man kan ikke undgå at føle sig lidt som hovedpersonen i den berømte Jules Verne-roman “Rejsen til jordens indre” – en følelse der blandes med lige dele Disney-magi og Indiana Jones-mystik. Hér synes tiden at have stået stille i tusinder af år. Forskernes bud lyder da også på, at disse naturlige grotte-formationer kan dateres cirka 150.000 år tilbage i tiden. I et andet af grottens berømte rum, Ancona Afgrunden, møder jeg en gruppe af stalagmitter, der tilsammen bærer navnet The Giants. Med deres højde på cirka 20 meter er det grottens højeste. Min guide forklarer, at væksten af disse stalagmitter er på mellem 0,23 og 2,5 millimeter om året, og at deres vækst afhænger af det, som han kalder “dryppeintensiteten”.

Vi fortsætter vores tur gennem rum med navne som fx 200-rummet (200 m. langt), Gran Canyon og Den Uendelig Sal, i hvilke den konstante temperatur ligger på 14 grader. Visse steder møder vi små underjordiske søer, begyndende hvide stalaktitter, der hænger nedad som hundredvis af små, nye mælketænder, og undervejs gør vi holdt ved udsigtspunkter, hvor man kan se hvorledes den videre rute slanger sig ind og ud mellem grottens mange forskellige kalkformationer.

Turen gennem Frasassi-grotten varer cirka fem kvarter, og hvert år bliver den gennemløbet af omkring 300.000 måbende besøgende. For de mere prøvede og eventyrlystne findes der to “off-piste-ture” – den blå rute og den mere krævende røde rute, på henholdsvis to og tre timer – hvor deltagerne iført hjelm med lys og en specialuddannet guide bliver ført ad mindre udforskede ruter.

Charcuterie-tradition af høj kvalitet

Som alle andre italienske regioner kan også Marche byder på en lokal gastronomi, der er motiv til stolthed. Det store dyr i Marches gastronomiske åbenbaring er uden tvivl regionens charcuterie-tradition, først og fremmest salamierne. Il Salame di Fabriano – Fabrianos salami – er regionens mest kendte lækkerbisken. Den er vinrød, fast i kødet og har så meget karakter at den sagtens vil kunne nydes sammen med en robust rødvin. Fabrianos salami har århundreder på bagen, og historiebøgerne beretter sågar, at Garibaldi i sin ekspedition op gennem Italien havde nævnt denne salamis ypperlige kvalitet i et brev fra 1877. Salamien, som kan vigte sig med det Slow Food-kvalitetsstempel, der gives til lokale specialiteter af særlig høj kvalitet, vil man kunne møde i stort set alle kolonialforretninger i både Genga og Fabriano.

Fabrianos salami har dog en mindst lige så berømt fætter, der lyder navnet Ciauscolo. I dette tilfælde er der tale om en såkaldte blød salami. Ja, faktisk så blød at den ligefrem kan smøres på brød. Den laves udelukkende ved brug af en lokal svinerace, der opdrættes efter nøje fulgte forskrifter hvad angår fx foder. I 2009 opnåede Ciauscolo-salamien EU’s prestigefulde BGB-stempel (Beskyttet Geografisk Betegnelse), hvilket således placerede den i selskab med Italiens allerbedste salamier.

Men Marche kan skam også være med på ostevognen. Her hedder regionens stolthed formaggio di fossa. Fossa betyder “grav” på italiensk, og navnet har denne kraftfulde ost fået grundet det faktum, at dens lagring historisk set fandt sted i underjordiske rum – en slags grave – for at skjule osten for fjendtlige soldater. Skønt krigene mellem de gamle bysamfund for længst er slut, er lagringsmetoden forblevet den samme. Siden 2009 har fossa-osten kunnet smykke sig med EU’s BOB-betegnelse (Beskyttet oprindelsesbetegnelse).

Nydelsen af alle disse herligheder vil selv sagt stige, hvis de får følgeskab af nogle af regionens bedste vinetiketter, fx Verdicchio di Jesi-hvidvinen, Lacrima di Morro d’Alba Superiore-rødvinen eller for de, der elsker bobler, Marches trestjernede spumante Riserva Ubaldo Rosi fra det kendte vinhus Collonara.

Marche er serveret.

Yderligere info om Grotte di Frasassi på www.frasassi.com

Vil du læse flere artikler som denne?

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder og få direkte besked når jeg udgiver nye artikler. Nyhedsbrevet udkommer én gang om måneden og du 10% rabat på mine video-foredrag og e-bøger, når du er tilmeldt. Jeg sender dig en rabatkode i velkomstmailen.