Mafia-sag slår alle rekorder

mafia-2
Mafia

Mafia-sag slår alle rekorder

Siden den 13. januar i år har der i den syditalienske by Lamezia Terme, i Calabria-regionen, fundet et usædvanligt retsspil sted. På den dato blev en rekordstor retssag indledt mod en lang række medlemmer af den lokale ‘Ndrangheta-mafia. Tallene over deltagerne i denne retslige opsætning er imponerende, og det forventes, at sagen vil komme til at køre i adskillige år.

Små grupper af advokater står og taler sammen. Flere af dem er iført de traditionelle sorte kåber som tegn på, at de har foretræde for retten. Ligeledes ses politifolk fra Italiens forskellige korps, bl.a. carabinieri-soldater og folk fra bagmandspolitiet i deres letgenkendelige grålige uniformer. Journalisterne står i små grupper og taler, og man fornemmer helt klart, at i dette rum – i dette imponerende rum, der går under navnet ”aula bunker”, dvs. et kæmpe stort og super-sikret retslokale – vil der i de kommende år komme til at udspille sig små daglige dramaer. Lader man blikket glider ned mod bunden af det lange lokale, vil ens øjne kunne se intet mindre end 947 borde og siddepladser, der tages i bruge af forsvarsadvokater, offentlige anklagere, journalister, forskellige former for retspersonale samt familiemedlemmer og almindeligt nysgerrige.

Kigger man sig rundt for at se, hvor filmholdet har taget opstilling, vil man dog bliver skuffet. For der er ikke noget filmhold at se, selvom alt dette på en måde nemt kunne lede tankerne i retning af en ambitiøs og dyr Hollywood-produktion. Men dette er ikke fiktion. Dette er virkelighed, en hårrejsende italiensk virkelighed anno 2021. Hele dette setup består af følgende imponerende tal: I denne mega-retssag, der går under navnet ”Rinascita Scott”, finder man i alt 438 anklagepunkter, 325 tiltalte personer (næsten alle fra ‘Ndrangheta-mafiaen), der ofte ”deltager” i de forskellige retssager via video-calls til eksterne fængselsceller, 913 vidner, 600 forsvarsadvokater, 2.000 forsvarstekster fremlagt af de forskellige forsvarskollegier samt i alt 58 såkaldte ”collabratori di giustizia”, dvs. folk, ofte angrende mafiosoer, der har valgt at samarbejde med politi- og retsmyndigheder i håbet om – eller fordi de har fået lovning herom – at få deres straf nedsat. En sådan operation, med sådanne tal og med så mange anklagede samlet under ét og samme tag, har man aldrig tidligere set i Italien.

Italiens modigste mand

Midt i alt dette står han, en af Italiens mest mytologiske figurer lige nu, den 62-årige undersøgelsesdommer Nicola Gratteri, som nogen har betegnet som ”Italiens modigste mand”. Over en treårig periode fra 2016-2019 har han koordineret et team, der bl.a. har bestået af 2.500 politibetjente, som har været aktive i otte forskellige italienske regioner. Jo, Gratteri er i sandhed en modig mand, for nu at sige det mildt. Han er vor tids svar på undersøgelsesdommerne Giovanni Falcone og Paolo Borselino, der begge blev myrdet ved to mafiaattentater på Sicilien i 1992. De var begge i færd med at kortlægge og optrævle den sicilianske mafia, og selv samme mafia mente, at de var kommet lidt for langt i deres undersøgelser. Lidt for tæt på organisationens pulserende kriminelle hjerte.

Gratteri er dog ikke lige populær hos alle, for han puster til ilden i en region, hvor den lokale kriminelle økonomi i høj grad er bygget op omkring et netværk, der ikke kun tæller mafia-bander men også lokale indflydelsesrige forretningsmænd, folk der er ”noget ved musikken” samt fremtrædende eksponenter for det politiske liv – både det lokale og det nationale. Gratteri er respektløs og skåner ingen, og så er han usædvanlig åbenmundet. ”Når mafia-klanerne banker på, er der altid nogen fra Italiens politiske liv klar til at åbne døren”, har han udtalt. Han har flere gange gjort opmærksom på, at den moderne mafia slet ikke minder om fortidens. Den fedtplettede netundertrøje og det dobbeltløbede jagtgevær over den ene skulder er en saga blot. ”Mafiaen i dag er en virksomhedsejer i skjorte og slips, der både er i stand til at korrumpere sig vej ind i den offentlige administration og op i toppen af det politiske hierarki. Gennem de senere år har vi set et stadigt stigende antal mafiaforbrydelser, der involverer det politiske livs medlemmer og folk der sidder på betydelige dele af den økonomiske magt”.

Ved begyndelsen af kæmpe-retssagen i Calabrien havde avisen la Repubblica bragt en større stemningsrapport fra sagen. I sin artikel slutter forfatter og journalist Giuseppe Smorto med ordene: ”Den nye ’Ndrangheta går med skjorte og slips og banker på det politiske livs og institutionernes døre. Men det behøver den faktisk ikke, for ofte er disse døre allerede åbne”. La Repubblica gentager med andre ord den tese som undersøgelsesdommer Gratteri har fremsat.

Skarp kønsopdeling

Sagens ”kønsopdeling” er helt klar. Mafiabande-medlemmerne, der sidder og rusker tremmer, er alle – alle! – mænd, mens sagens tre dommere bærer navnene Brigida Cavasino, Claudia Caputo og Gilda Romano, hvilket måske er en høflig erindring om, at verden – formentlig – ville være et bedre sted at opholde sig, hvis kvinderne havde flere magtbeføjelser. I hvert fald i det mandsdominerede og mafiaramte Italien.

Sagen skorter bestemt ikke på kuriositeter og beretninger, der går langt ud over det gennemsnitlige, og selv om der ikke var et filmhold til stede ved sagens begyndelse, så vil der formentlig være så meget at ”skrive hjem om” i løbet at de kommende mindst to år, hvor sagen forventes at stå på, at man sagtens kunne forestille sig en Netflix-produktion, når hele dette gigantiske retsmaskineri igen er blevet sat i stå. En af de angrende mafiosoer er Andrea Mantella. Den lokal mafiatop henvender sig på et tispunkt til Mantella og oplyser, at hans fætter, Filippo Gangitano, er gay, og at dette er en stor skam for ’Ndrangheta-klanen. Flippo Gangitano skal derfor ryddes af vejen, og opgaven bliver givet til Mantella. Mantella forsøger dog først at tale sin fætter ud af det forhold, han har til en anden mand. Det lykkes ikke, hvorefter Mantella myrder sin fætter og – ifølge internetsiden Ultima Voce – putter ham i en sæk, der senere gives til dyrefoder.

Retssagen er selvsagt et kæmpe anklageskrift mod Calabriens berygtede og frygtede ‘Ndrangheta-mafia. Hvor det tidligere – dvs. i det gamle årtusinde – var den sicilianske mafia, Cosa Nostra, der fik mest opmærksomhed, er den mafiøse scene nu for alvor blevet indtaget af ‘Ndrangheta. Allerede i 2009 viste undersøgelser foretaget af socialforskningsinstituttet Eurispes, at de fire italienske mafiaorganisationer Cosa Nostra (Sicilien), ’Ndrangheta (Calabria), Camorra (Campania) og Sacra Corona Unita (Puglien) tilsammen havde en omsætning på 130 mia. euro. I dag skriver flere forskellige italienske aviser, at dette tal er steget til 220 mia. euro, hvilket vil sige hele 11 procent af Italiens samlede bruttonationalprodukt. Et uhyggeligt stort tal. Af dette beløb (220 mia. euro) skulle ‘Ndranghetas årlige omsætning angiveligt ligge på omkring 60 mia. euro. Af dette tal tjener mafiaorganisationen angiveligt ca. 80 procent i Norditalien.

Det er helt klart, at italiens fire mafiaorganisationer stadig lever en ”stille” men meget stabil eksistens. Det bekræftes bl.a. af tal fra den italienske nationalbank, Banca d’Italia, der i 2020 registrerede mere end 113.000 suspekte finansielle operationer.

En historisk mafiaorganisation

Calabriens mafia, ‘Ndrangheta, opstod i slutningen af det 19. Århundrede, hvor organisationen muntrede sig med pengeafpresning, almindelige tyverier, kvægtyveri, prostitution mv. I 1892 afholdte Retten i Palmi historiens måske første maxi-retssag, hvor intet mindre end 217 ‘Ndrangheta-bandemedlemmer blev fundet skyldige i små og store forbrydelser. I 1960’erne slog organisationen sig især på to aktiviteter: smugling af cigaretter og bortførelser. Fra 1963 og frem til slutningen af 1970’erne iværksætter ‘Ndrangheta hele 456 bortførelser af hovedsageligt velhavende personer som de efterfølgende opkræver en løsesum for. Et internt mafia-opgør mellem to forskellige klaner fra Calabrien vakte særlig opsigt. Det fandt sted på tysk grund, i Duisburg i 2007, og førte seks døde med sig. I dag styrer Calabriens mafia omkring 90% af kokain-markedet, og ofte kan man også finde ‘Ndrangheta-afstikkere til Roms kriminelle kokain-miljøer. Organisationen har også forgrenet sig ud til flere europæiske lande og har bl.a. specialiseret sig i hvidvaskning af penge. I dag betragtes ‘Ndrangheta som en af Italien og Europas mest magtfulde mafiaorganisationer.

I mit virke som journalist har jeg ikke været specielt flittig skrivende om de italienske mafiaorganisationer. Nogle af mine kolleger har beskæftiget sig langt mere med dette emne. Jeg har nok følt, at emnet var lidt for ”banalt”, og at der ikke var så meget nyt at fortælle på et område, som jeg følte der allerede havde været berettet om på kryds og tværs gennem mange år.

I dag må jeg dog erkende, at det mafia-uvæsen som man ikke ser på gaden, og som man ikke stifter bekendtskab med – hverken som turist eller som gennemsnitsborger i Italien – alligevel antager både imponerende og skræmmende dimensioner, når man begynder at kigge på tallene. Netop dette har essayist og journalist Isais Sales skrevet om flere gange i avisen la Repubblica:

”Når man analyserer de tal, der er en del af dette kriminelle fænomen, kan man ikke undgå at blive negativt imponeret. Især på grund af de tætte bånd, der findes mellem de kriminelle miljøer og det omkringliggende samfund, dvs. de nationale og lokale politikere, eksponenter fra virksomhedernes verden, folk fra ordensmagten og sågar fra den katolske kirke. Folk fra mafia-organisationerne er de første mennesker i historien, der har sat deres vold og kriminelle handlinger i system for således at have skabt en stabil og vedvarende magt. En magt, der er bygget på et samarbejde med samfundsgrupper, som i stedet skulle have arbejdet på at bekæmpe og stå imod selv samme mafiaorganisationerne”.

Nogle få tal vedr. Italien mafiaorganisationer:
I de sidste 30 år er ca. 10.000 mennesker blevet dræbt i mafia-opgør. Af disse var de 1.000 – bl.a. 84 kvinder og 71 børn – uskyldige ofre. I perioden fra 2004 til 2020 er i alt 76.600 personer blevet arresteret på grund af mafia-virksomhed. I dag er 759 af disse i fængsel under den særligt hårde mafia-straffeparagraf, 41 bis.

I de senere år har den italienske stat konfiskeret 21,7 mia. euro hos de fire mafiaorganisationer og alt 78 kommunalråd rundt omkring i Italien blevet opløst som følge af mafia-infiltrering. Gennem de senere år er ti dommere og ni journalister blevet myrdet af mafiaorganisationer, og i dag lever omkring 20 italienske journalister under konstant politibeskyttelse.

Vil du læse flere artikler som denne?

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder og få direkte besked når jeg udgiver nye artikler. Nyhedsbrevet udkommer én gang om måneden og du 10% rabat på mine video-foredrag og e-bøger, når du er tilmeldt. Jeg sender dig en rabatkode i velkomstmailen.