Et besøg på en af Italiens mange stemningsfulde historiske cafeer er et must, hvis du vil stifte bekendtskab med landets brogede historie. Jeg har været på kaffe-tour: fra Trieste i nord til Napoli i syd på jagt efter pudsige historier, extravagante episoder og usædvanlige anekdoter fra Italiens historie-skuffe.
De læsere, der har besøgt Italien, ved formentlig allerede, at italienerne er uofficielle verdensmestre i at bevare deres historie, deres traditioner, deres gastronomi og … deres cafeer. Over hele støvlelandet, fra nord til syd, vil du kunne finde en lang række af såkaldte historiske cafeer, som gennem årtier – nej, gennem århundreder – har været skueplads for utrolige forandringer i Italiens hverdagsliv.
Over en årrække har jeg bevæget sig rundt på Italiens mest spændende historiske cafeer, fra nord til syd, for at finde ud af, hvad dusinvis af kaffekopper kan berette om dette utrolige land. Så snup en kop kaffe og følg med på denne brogede koffein-tur ned gennem støvlelandet.
Trieste – Caffè Pirona (1900)
Largo Barriera Vecchia 12 – www.pirona1900.it
Den berømte irske forfatter James Joyce boede i Trieste fra 1904 til 1920. I dag, et århundrede senere, har du fortsat mulighed for at følge i Joyce’s fodspor i denne fascinerende og vindblæste by. Joyce elskede at komme på Triestes caféer, og historiebøgerne beretter, at han startede sin succesfulde roman ”Ulysses” på Caffè Pirona. Det var nemt for Joyce at komme på Pirona, da han boede blot et stenkast derfra i den samme gade. Derfor blev Pirona med tiden en slags andet hjem for Joyce, hvor han kom for at blive intellektuelt stimuleret gennem livlige diskussioner med lokale italienske forfatterkollegaer som fx. Umberto Saba og Italo Svevo.
I dag er Pironas historiske atmosfære forblevet intakt på en så overbevisende måde, at når du træder ind i caféen, vil du blive overrasket over ikke at se Joyce siddende ved et af caféens borde i færd med at skrive på sin næste roman.
Venedig – Caffè Florian (1720)
Piazza San Marco 56 – www.caffeflorian.com
Caffè Florian er Venedigs – og Italiens (og måske endda verdens) – mest berømte café. Cafeen, der sidste år fejrede 300-års jubilæum, er et absolut must, hvis du vil helt ind under huden på det, som mange kalder for ”verdens smukkeste by”.
Her, på Florian, startede Grev Gasparo Gozzi i 1760 med at skrive de første artikler til dagbladet, La Gazzetta Veneta, som fortsat eksisterer den dag i dag. Den verdensberømte skuespilforfatter Carlo Goldoni var så fascineret af miljøet på Florian, at han fandt inspiration til et af sine mest kendte skuespil, Kaffehuset. Også Casanova, der var venezianer, frekventerede hyppigt Florian på jagt efter nye erobringer, og Richard Wagner skrev den sidste del af Tristan and Isolde på Florian. Men også den argentinske forfatter Borges, den tyske komponist Richard Strauss samt skuespillere som Marcello Mastroianni, Clarke Gable, Anthony Quinn og Sophia Loren har alle været omkring Florian.
Torino – Bicerin (1763)
Piazza della Consolata 5 – www.bicerin.it
Bicerin er lille, intim og hyggelig, men først og fremmest er cafeen en institution i Torino. Pudsigt nok fik cafeen ikke sit navn ved åbningen. Det blev første fundet senere, da cafeen opfandt den berømte Bicerin-kaffe – lavet af kaffe, chokolade, mælk og sirup. Også denne kaffe blev hurtigt en institution, og gennem årene har en lang række af kulturberømtheder søgt til Bicerin for at nyde både kaffe og atmosfære.
Den franske forfatter Alexandre Dumas kom her ofte for at diskutere litteratur med sin italienske forfatterkollega, Silvio Pellico. Også filosoffen Friedrich Nietsche var begejstret for Bicerin-kaffen, som han beskrev som ”brandvarm, men vidunderlig”, og ligeledes fandt den populære italienske forfatter Italo Calvino ofte vej til Bicerin.
Milano – Camparino (1867)
Piazza Duomo 21 – www.camparino.it
Milano er fuld af charmerende historiske cafeer. En af dem, Camparino, har uden tvivl en misundelsesværdig adresse, for siden 1867 – få år efter Italiens samling – har denne historiske café ligget i ”Milanos dagligstue”, la Galleria, lige midt i byens hjerte. De kendte italienske komponister Verdi, Puccini og Toscanini kom ofte forbi Camparino efter veloverstået dåd på Milanos nærliggende Scala Operahus. Cafeens centrale beliggenhed har imidlertid også medført ikke så få problemer.
Gennem tiden er dens vinduer blevet knust intet mindre end 86 gange i forbindelse med politiske demonstrationer. Cafeen hed tidligere Zucca, da en drink af samme navn blev opfundet her. Den vil du fortsat kunne forkæle dig selv med enten inde i caféen i selskab med de smukke Liberty-mosaikker eller udenfor i la Galleria. Her vil du kunne nyde det pulserende og internationale milanesiske folkeliv og bevidstheden om at befinde dig på en af den italienske modehovedstads mest chikke adresser.
Firenze – Giubbe Rosse (1890)
Piazza della Repubblica 13/14R – www.giubberosse.it
Firenzes Giubbe Rosse er bl.a. kendt som stedet, hvor lederne af Italiens Futurist-bevægelse begyndte at udtænke deres idéer. Nogle af Firenzes og Italiens vigtigste kulturelle personligheder kom tidligere på Giubbe Rosse for at diskutere kulturpolitik. Og ofte skete det, at disse diskussioner blev mere hede, end den kaffe der blev serveret. Historiebøgerne beretter om ophidsede debatter, der ofte blev til håndgemæng for senere at udvikle sig til deciderede slagsmål.
Efter 2. Verdenskrig var cafeen ofte frekventeret af kendte florentinske forfattere, fx. Elio Vittorini og Eugenio Montale. Som årene er gået, er både futurister og forfattere blevet et fjernt minde. Giubbe Rosso forsøger dog fortsat at holde den kulturelle fane højt, og ofte kan man se mindre kunstudstillinger på caféen. Giubbe Rosse har fundet vej til et utal af guidebøger, og af den grund kan du høre stort set alle verdens sprog, mens du bestiller din kaffe.
Bologna – Café Pasticceria Gamberini (1907)
Via Ugo Bassi 12 – www.gamberini.eu
Gamberini ligger midt på Bolognas travle forretningsgade, Via Ugo Bassi, blot et stenkast for byens to arkitektur-ikoner, tårnene Garisenda og Asinelli. Gamberini er en vaskeægte institution og et yndet mødested for alle sociale klasser. Gamberini var tidligere kendt for sine rygende varme croissanter, der blev trukket direkte ud af ovnen og solgt fra en bagdør, hvor der ofte dannede sig lange køer.
I 2012-udgaven af Gamberini kan du slå dig ned på en af stolene udenfor caféen og nyde livet i en af Bolognas mange søjlegange. I dag er Gamberini også kendt for sine konditorispecialiteter, og dette er ganske enkelt stedet, hvis du er på udkig efter en prangende og velsmagende værtindegave til et fancy dinner party.
Montalcino – Caffè Fisachetteria Italiana (1888)
Piazza del Popolo 6
I denne lille hyggelige toscanske by kan du næsten lugte vinen. Det er her, den legendariske rødvin Brunello di Montalcino engang så dagens lys, og det vil du straks forstå, for her vrimler det med vinbarer og engros-vinhandlere. Og den mest kendte af dem alle er Caffè Fiaschetteria Italiana på byens centrale Piazza del Popolo, hvor du vil kunne hoppe 125 år tilbage i tiden.
Brunello-vinens opfinder, Ferruccio Biondi Santi, tog i 1888 initiativ til åbningen af Montalcino’s kendte café. Kik ind i cafeen og nyd dens Liberty-stil. Og glem så ikke at stikke hovedet ind i baglokalet, der er blevet indrettet til at tage imod grupper, der ønsker at kaste sig ud i kvalitets-vinsmagning. Her vil du finde alle de store toscanske vine, lige fra de prestigefulde supertuscans til vigtige årgange af Brunello. Kaffeelskere kan dog også finde tilfredsstillelse, evt. siddende ved et bord på piazzaen udenfor cafeen.
Rom – Antico Caffé Greco (1760)
Via dei Condotti 86 – www.anticocaffegreco.eu
Roms ældste café, beliggende nær den Spanske Trappe, er en sand institution i den Evige Stad. Caffé Greco blev stiftet af en græker – deraf caféens navn – og gennem sin mere end 260 år lange eksistens har cafeen altid haft en betydelig tiltrækning på kulturpersonligheder fra hele verden, bl.a. Keats, Shelly, Byron, Goethe, Liszt, Wagner, Casanova samt vor egne H.C. Andersen.
I 1953 tildelte de italienske myndigheder Caffé Greco prædikatet ”bevaringsværdig som følge af historisk og national interesse”. Cafeens gamle fotos, stolenes lidt tunge, røde plysbetræk og tjenernes ofte højtidelige miner er alt sammen med til at give den besøgende en fornemmelse af, at både den antikke atmosfære og en god del af cafeens historiske vingesus er forblevet intakt.
Cagliari – Antico Caffé dal 1855 (1855)
Piazza Costitutione 12 – www.anticocaffe1855.it
Den Antikke Café, som den hedder på italiensk, åbnede i 1855, men cafeens historie går faktisk tilbage til 1838, da den lokale købmand Lazzaro Canepa åbnede en café med eget navn. Senere skiftede caféen så navn til det nuværende, og hvis stedets vægge kunne tale, ville de kunne fortælle om flere berømte stamkunder, fx. den sardiske nobelprisvinder i litteratur (i 1926) Grazia Deledda, den britiske novelle- og skuespilforfatter D.H. Lawrence og en anden italiensk forfatter og intellektuel alt-mulig-mand Gabriele D’Annunzio.
I dag vil du fortsat have en følelse af at rejse tilbage i tiden, når du træder indenfor på Antico Caffé og lader dig omfavne af cafeens antikke Liberty-stil. Som en slags forvandlingskugle synes caféen at skifte identitet dagen igennem – fra livlig morgensmads- og frokostcafé, over hyggelig og atmosfærefuld aperitifbar til romantisk restaurant om aftenen med en dæmpet belysning.
Napoli – Caffè Gambrinus (1860)
Via Chiaia 1/2 – www.caffegambrinus.com
Ved afslutningen af en af Napolis mest livlige forretningsgader, Via Toledo, vil du finde det, som mange betegner som ”byens vigtigste kulinariske institution”, Caffè Gambrinus. I mere end 150 år har Gambrinus været en slags ”dagligstue” for en lang række af kulturelle, politiske og intellektuelle VIP’ere, lokale såvel som internationale. For eksempel kom Oscar Wilde på Gambrinus for at fordybe sig i romanlæsning, og Italiens tidligere præsident, Francesco Crispi, dukkede ofte op for at diskutere politik.
I 1892 startede den legendariske Matilde Serao sit redaktionsarbejde ved et af Gambrinus’ borde. Her lancerede hun dagbladet Il Mattino, der fortsat eksisterer. Stuk-ornamenter, antikke spejle, marmorgulve, basrelieffer, tjenere i det stiveste puds samt malerier af bl.a. De Sanctis, Volpe og Pratella er med til at give stedet en umiskendelig antik atmosfære og et touch af historisk vingesus. Vil man helt ind under huden på Napoli, er et besøg på Gambrinus et absolut must.
