Et lille, usædvanligt og meget charmerende museum tager besøgende med ind i en verden, som de, der har rejst en del i Italien, sikkert vil kunne genkende. Først og fremmest via det blå skilt med det store T – som står for ”Tobakshandel” – der er placeret foran en del butikker rundt omkring i Italien.
Gennem tiden har tobakshandel-konceptet ændret sig en del. Historien bliver nu fortalt i ”Museet for Tobaksforhandlere”.
Roms vel nok mest kendte kvarter, Trastevere, har to ansigter – det ene er det velkendte ”turistansigt”, det andet har mere diskrete og ukendte karaktertræk. I Trasteveres mere ukendte del finder man den lille, ukendte gade, Via degli Orti di Trastevere, der ligger og gnubber skuldre med Roms store søndags-loppemarked, Il Mercato di Porta Portese. Det er her, at Roms angiveligt nyeste museum ligger – ”Museo della Tabaccheria”, eller på dansk Museum for Tobaksforhandlere.
Den gamle tobaksbutik
Projektet bag museet blev skudt i gang for omkring 15 år siden, da Federazione Italiana Tabacchai (Den Italienske Sammenslutning af Tobaksforhandlere) anmodede deres medlemmer om at indsende bidrag til et muligt fremtidigt museum. Sammenslutningen af de italienske tobaksforhandlere blev officielt oprettet i 1903, men fik først sit nuværende navn i 1951. I dag er de ca. 55.000 tobaksbutikker spredt ud over hele Italien.
Med de mange bidrag, der i tidens løb er blevet sendt fra hundredvis af tobaksbutikker – hovedsageligt de ældre af slagsen – fra hele Italien, kan dette museum også betragtes som et slags “kollektivt museum”. Andre af museets genstande er kommet fra forbundets historiske arkiver. “Realiseringen af dette museum har kun været mulig på grund af de mange donationer fra tobaksbutikker, som vi har modtaget gennem tiden”, siger Pierpaolo Polcaro, en af museets to guider.
Dette lille og fint opbyggede museum blev prøve-åbnet i maj 2022, mens den officielle åbning fandt sted i slutningen af 2022. Straks man træder indenfor har man en ”følelse af charme” – særligt når man stikker hovedet ind i reproduktionen af en gammel tobaksbutik fra 1950’erne. Det vil straks give én en fornemmelse af, hvad dette museum blandt andet handler om – gamle cigarer, som de blev røget dengang, romantiske postkort, frimærker, parfumer, den typiske bordvægt – brugt til at veje mange forskellige ting, fra kuverter til nyfødte babyer! – og meget mere.
Den museumstur, der nu starter, inkluderer en korridor, hvor en række antikke Tabacchi-skilte er udstillet. Flere af disse har henvisning til den tidligere kongelige Savoia-familie, hvilket viser, at fortællingen om tobaksbutikkerne også er en fortælling om en del af Italiens historie. Det er i den samme korridor, at en nostalgisk jukebox fra halvfjerdserne pludselig dukker op. Den spiller dog ikke musik, men viser, hvordan cigaretter engang kunne købes.
Spillelidenskab
Efter blot få meter dukker endnu et interessant hjørne af museet op. Her vil du være i stand til at beundre nogle af de gamle Lotto-skilte, der fortæller historien om italienernes spilleglæde. Faktisk går den første lov om pengespil i Italien tilbage til 1863 – kun to år efter Italiens samling – hvor man for første gang begyndte at spille på de såkaldte ”seks hjul” (Firenze, Milano, Napoli, Palermo, Torino og Venezia). Gennem tiden er disse spil – dvs. tips, ”væddemål” af forskellige art, satsning på talkombinationer mv. – hvor man blandt spiller på udfaldet af forskellige sportsbegivenheder, blevet en integreret del af italienernes spille-DNA. Faktisk så meget, at statens organiserede spilleplatforme – Lotto, Superenalotto, 10elotto og Gratta&Vinci – i 2021 gav en imponerende ekstra indtægt for den italienske stat på otte milliarder og 413 millioner euro.
Hvor babyer blev vejet
I museets største rum finder man flere forskellige typer af en bestemt genstand, som var en fast ingrediens i tidligere tiders tobaksbutikker: bordvægten. I dag kan frimærker i Rom kun købes i et begrænset antal tobaksbutikker, men tidligere var hver tobaksbutik leverandør af al ”råmateriale” – papir til breve, konvolutter, postkort og frimærker – hvis man ville kommunikere med omverdenen, og for at ”veje bogstaver” havde man brug for en vægt. I visse tilfælde ville man sågar se forældre til nyfødte børn bringe det nye familiemedlem med til tobaksbutikken for at få barnets nøjagtige vægt oplyst.
Og læg så i øvrigt mærke til den store væg med de gamle sort-hvide billeder af tobaksbutikker fra hele Italien. På samme væg kan man desuden se nogle gamle licensbreve, som var nødvendige at modtage fra de lokale myndigheder for at kunne åbne en tobaksbutik. De allerførste af disse licenser var skrevet i hånden. “Disse dokumenter er vigtige for at kunne forstå hele det univers som Italiens tobaksbutikker udgør, og disse dokumenter er derfor en hjørnesten i denne samling”, siger den anden guide, Graziana Migliaccio.
Bekæmpelse af malaria
Tobaksforhandlernes butikker har, som så mange andre ting i det moderne samfund, ændret sig markant gennem tiden. Engang var det også et sted, der solgte varer, som var til gavn for helbredet. Af samme årsag var der tidligere en vis konkurrence mellem Italiens tobaksbutikker og apoteker. Det gælder for eksempel salget af kinin, et middel til at helbrede den frygtede malaria. Skiltet “Qui si vende il Chinino dello Stato” (Her sælges statsproduceret kinin) kunne ses i mange tobaksbutikker, ifølge en lov fra 1900. Senere viste en undersøgelse faktisk, at de største mængder kinin til malariabekæmpelse blev solgt i netop tobaksbutikker på grund af deres udbredte netværk i hele Italien.
Vi må naturligvis heller ikke glemme den vare, der faktisk har givet navn til disse butikker: tobakken. “Buon giorno, vorrei delle caramelle Golia e due sigarette Macedonia” (Goddag, jeg vil gerne have nogle Golia-bolsjer og to Macedonia-cigaretter), var en typisk sætning, man kunne høre i datidens tobaksbutikker, idet cigaretter i sin tid blev solgt i løs vægt. I datidens tobaksbutikker blev kun solgt italienske cigaretter, typisk uden filter. Nogle af deres navne var Granfiltro, Eva, Tre Stelle, Stop, Alfa, Nazionali Esportazione, Canastro, Edelweiss, Due Palme m.fl. Edelweiss-cigaretterne havde et lavt indhold af nikotin og blev derfor solgt til kvinder, som kunne ryge derhjemme, men ikke offentligt.
Men også cigarer, lightere, tændstikker i farverige og kunstfærdige æsker, piber, mundstykker, spillekort, postkort med kvinder med udfordrende attituder, blæk, blyanter og kuglepenne, aftershave og parfume, notesbøger, alverdens remedier til skolen og mange andre genstande kunne man finde i tobaksbutikkerne. Ja, faktisk var det sådan, at da det økonomiske boom startede i Italien i begyndelsen af tresserne, var tobaksbutikkerne et sted, hvor man kunne finde næsten alt. Hvis man havde et dagligt behov, der skulle dækkes, kunne man højst sandsynligt finde det, man ledte efter, i den lokale tobaksforretning.
Tobaksbutikkernes første strejke
Ingen tvivl om, at tobaksbutikkerne har spillet en vigtig rolle i Italiens historie og sociale udvikling. De har været en del af et socialt og økonomisk liv og netværk ligesom mange andre små virksomheder. Man bør derfor heller ikke overraskes over, at også tobaksbutikker kan beslutte at strejke, som det skete for første gang i 1971, hvor tusindvis af dem holdt deres butikkers døre lukkede i et forsøg på at opnå bedre arbejdsvilkår og økonomiske forhold. Årsagen til strejken var en anmodning om lavere statsafgifter, en højere bonus på salg af cigaretter og en mere effektiv bekæmpelse af fænomenet smuglercigaretter.
Museets sidste rum er dedikeret til sociale og faglige aktiviteter, og også her finder man masser af smukke sort-hvide fotos, der udgør et fascinerende vidnesbyrd om svundne tider. I samme rum må man ikke glemme at bemærke en af de ældste bøger i verden om tobak: Benedetto Stellas “Il Tabacco” fra 1669, som over 420 sider forklarer tobakkens verden, som den tog sig ud dengang.
Rom er med andre ord blevet beriget med et både usædvanligt og spændende museum.
Info
Museo della Tabaccheria
Via degli Orti di Trastevere 72
museo.tabaccai.it
