Fra sølvfabrik til restaurant med guldatmosfære

DSC_0348 Restaurant atmosphere (1)
Firenze / Restaurant

Fra sølvfabrik til restaurant med guldatmosfære

Kreativitet, provokation og viljen til at overraske. Det er kodeordene hos sølvproducenten Pampaloni, i Firenze, der har skabt et overraskende og hyperromantisk spisested, som er blevet en kæmpesuccess. I fabriksarbejdernes gamle kantine.

“Som ung havde jeg helt klart den holdning, at jeg ikke ville arbejde med sølv. Gennem min hele om opvækst var jeg kommet meget i vores familiedrevne virksomhed, hvor det hele handlede om sølv. Og det gad jeg i hvert fald ikke at beskæftige mig med i mit voksenliv. Hvad jeg egentlig ville, vidste jeg ikke helt. Men det skulle ikke være sølv. Men så på et tidspunkt begyndte jeg at give min bror, Francesco, en hånd med her i fabrikken og lidt efter lidt, dag efter dag, blev jeg suget ind i hele denne forsølvede verden”.

Gianfranco Pampaloni griner og slår selvironisk ud med hånden for ligesom at vise, at trods sin ungdommelige afvisning af det ædle metal befinder han sig i dag alligevel fuldstændig omgivet at sølvgenstande – bestik, kandelabre, pokaler, fade og fantasifulde objekter – som virksomheden har produceret siden 1904.

Jeg befinder mig i den sydlige del af Firenze, ca. en kilometer fra byens berømte og UNESCO-stemplede Boboli have. Bygningen på Via del Gelsomino ser ret anonym ud, og udefra tyder intet på, at her ligger Firenzes måske mest spændende og innovative spisested lige nu. Et sted, hvor sølv og gastronomi går hånd i hånd, men også hvor overraskelsesmomentet og en postindustriel og super romantisk atmosfære går langt ud over det sædvanlige.

Straks jeg træder indenfor i denne lille familiedrevne virksomhed, står det mig klart, at hér handler det hele om sølv. Bankboksen, der står åben, bugner med sølvvarer, der er klar til at blive sendt ud i alle fire verdenshjørner. Og inden i Pampalonis showroom kan man beundre nogle af de forskellige kreationer, som virksomheden – og Gianfranco Pampaloni i særdeleshed – har skabt gennem tiden. Blandt andet den pokal der spilles om i Roms internationale tennisturnering, Rome Open. Den er fotograferet i selskab med en af turneringens tidligere vindere, det amerikanske tennisspiller, Andre Agassi.

Mange af virksomhedens sølvgenstande er fantasifulde, usædvanlige … ja, man fristes til at sige provokerende. Her finder du med garanti intet, der vil minde dig om din farmors gamle sølvtøj!

“Min målsætning er at kreere sølvprodukter for mennesker, der normalt ikke bryder sig om sølv. Derfor prøver jeg at skabe genstande, som du vil kunne betegne som ‘noget udover det sædvanlige’, på grund af deres form, historien bag genstanden, dens historie eller en blanding af alle disse ting. Tit kommer mine ideer til nye produkter og nye former helt ud af den blå luft. I øjeblikke hvor jeg overhovedet ikke skænker sølv en tanke”, fortæller Gianfranco.

Wauv-effekten

Sammen med Gianfranco går jeg gennem Pampalonis showroom og videre til fabriksdelen. Her hamres, pudses, smeltes og smedes, alt imens der er frit udsyn til kørende maskiner og alskens typer værktøj. Det er usædvanligt – og ganske overraskende – at finde en egentlig industriel produktion hér, blot cirka en kilometer fra Firenzes mange berømte renaissance-museer.

Men overraskelserne er ikke forbi endnu. Gianfranco fører mig gennem fabrikken, op ad en vindeltrappe og videre op i toppen af bygningen. “Vent et øjeblik hér. Luk øjnene og tag så et par skridt fremad. Herefter kan du åbne øjnene igen”, siger han. Jeg gør som beordret, og åbner så langsomt øjnene.

Wauv … det er helt vildt, det her! Jeg befinder mig nu i et ca. 20 m2 stort rum, der siden 1950 har fungeret som arbejdernes kantine. Og så – om aftenen -, nærmest som ved et trylleslag, skifter det kantinen udseende, når den forvandler sig til restaurant. Og det med en atmosfære, der siger spar-to til hvad jeg hidtil har set. Bordene er godt slidte og stolene er heller ikke af nyere dato. Men det er naturligvis ikke tilfældigt, for således kommer kontrasten mellem gammel og slidt i forhold til stil og luksus til at stå endnu stærkere. Lokalet er næsten udelukkende oplyst af levende lys, placeret i de utroligt stilfulde kandelabrelysestager. Det kan næsten ikke blive mere stemningsmættet!

“Det var i slutningen af 2012, at jeg fik ideen til denne restaurant. Det er et forsøg på at ‘lokke’ folk ind i en fabrik, som de ellers ikke ville være kommet i. Men også et ønske om at gøre et traditionelt rum – sølvarbejdernes kantine – mere levende, samt naturligvis at give de besøgende en oplevelse som vel godt kan betegnes som ‘ret anderledes'”, siger Gianfranco med et underspillet smil.

Og hvilken oplevelse! Omgivelserne er som sagt ydmyge og står i en skærende kontrast til den smukke og hyper-romantisk borddækning. De elegante sølvkandelabre matches af sølvbestikket “Due Sicilie” fra 1828 som der er dækket op med. At sidde med dette bestik i hånden giver én en følelse af både historie, tradition og luksus.

“For mig er luksus ikke lig med det at besidde en genstand. Sølv er ikke vigtig for mig, fordi jeg ejer det, men fordi jeg bruger det. Det er den meddelelse jeg gerne vil have igennem. Og findes der noget bedre sted at bruge sølv end under et måltid i en restaurant? For at gøre kontrasten mellem det ædle sølv og selv spisestedet så stor som mulig, var det vigtigt for mig at beligge min restaurant i et ydmygt lokale, fx en garage, en faldefærdig lejlighed eller som her, i vores arbejderkantine. Så igen … omgivelserne er ydmyge, men når du er fuldstændig omgivet af sølv, føler du dig jo lidt som en konge. Det er mit koncept”, siger Gianfranco og smiler igen.

Gianfranco er en lun fætter med masser af italiensk glimt i øjet. Han er ukonventionel, provokerende og elsker helt klart at svømme imod strømmen. Kantinen er lyst op af en hammer-og-segl-loftsbelysning, der spiller ironisk op til borgerskabets sølvsymbolik, og for Gianfranco er det helt naturligt at lade sine tjenere – der er sølvmedarbejdere om dagen – beværte gæsterne i bl.a. en gammel DDR-uniform eller iført overalls og med en katolsk præsteskjorte nedenunder.

En af tjenerne, Paolo, fortæller: “Jeg har arbejdet for Pampaloni i mange år. Og jeg må indrømme, at jeg var lidt usikker omkring min nye rolle som tjener. Men nu synes jeg faktisk, det er sjovt og et godt afbræk i hverdagens rutine. Jeg vil faktisk sige, at det er lidt af en udfordring, og så nyder jeg at se folks reaktion, når de træder ind i kantinen. Den wauv-reaktion som jeg ofte oplever, gør mig faktisk ret stolt”.

Ingen reklame-gimmick

Det er tydeligt, at Gianfranco Pampaloni har moret sig med at projektere sin stilfulde og meget anderledes restaurant, som trods et totalt fravær af reklame-gimmick er blevet en kæmpesucces i Firenze.

“Folk – både fra Firenze men også turister fra stort set hele verden – kommer her, via mund-til-mund-metoden. For vi reklamerer ingen steder. Hvad angår maden så har vi skiftende menuer. Jeg ville allerhelst have lavet en helt basic og næsten ydmyg menu for at sætte ekstra fokus på atmosfæren. Men til sidste endte det med, at vi besluttede os for en klassisk restaurant-menu, som dog begrænser sig til 3-4 forskellige både for- og hovedretter”, fortæller Gianfranco.

Her vil du finde en Kommunist-menu, en japansk menu – chefkokken hedder Ryuichi Kaneda, og er kommet til Firenze fra Four Seasons Hotel i Tokyo – og en menu med traditionelle italienske retter. På vinlisten finder man først fremmest toskanske vine, med Supertoscaneren Tignanello 2010 som den mest prestigefulde flaske.

Mørket har sneget sig ind på Pampalonis kantinerestaurant. De sidste gæster er ved at forlade restauranten. Paolo går rundt og blæser de sidste stearinlys ud, mens Gianfranco og Francesco Pampaloni følger mig gennem fabrikkens showroom, imod udgangen. Da jeg atter står på gaden foran Pampaloni, reflekterer jeg over hvad jeg netop har oplevet: et pragtfuldt måltid til en rimelig pris indtaget med et næsten 200 år gammelt sølvbestik, siddende mellem optændte og hyper-elegante sølvkandelabre. Det har været en af de aftener, hvor jeg vil prøve at holde fast i en følelse af at have været konge-for-en-aften så længe som muligt.

Ristorante In Fabbrica, Argenteria Pampaloni
Via del Gelsomino 99
Bordbestilling 0039-347-51 45 468
www.pampaloni.com/infabbrica

Under perioden med coronavirus har Ristorante In Fabbrica været lukket, men restauranten forventer at genåbne senere i 2021.

Vil du læse flere artikler som denne?

Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder og få direkte besked når jeg udgiver nye artikler. Nyhedsbrevet udkommer én gang om måneden og du 10% rabat på mine video-foredrag og e-bøger, når du er tilmeldt. Jeg sender dig en rabatkode i velkomstmailen.