Et helt anderledes og særdeles originalt marmorkort over det antikke Rom som man kan ”læse”, mens man går hen over det samt en overraskende samling af arkæologiske genstande.
Disse ingredienser udgør tilsammen et nyåbnet arkæologisk område, der ligger blot et stenkast fra Colosseum. Velkommen til Parco Archeologico del Celio.
Det var en længe ventet meddelelse, der blev givet i januar i år, da Roms kommune efter flere års forberedelse kunne oplyse, at en ny arkæologisk park skulle åbnes. Ved præsentationen den 11. januar deltog Roms borgmester, Roberto Gualtieri, sammen med kulturrådmand, Miguel Gotor. To navne, der var med til at understrege vigtigheden af den nye åbning.
Celio Archaeological Park befinder sig på den nordvestlige del af et bakkelignende og grønt område, der har udsigt mod Colosseum, og hvor vigtige arkæologiske rester er blevet bevaret, blandt andet resterne af Divus Claudius-stemplet.
Den nye arkæologiske park er resultatet af de hyppige omvæltninger, man har set i området gennem tiden – fra det 16. århundrede, da Cornnovaglia-familien købte området og omdannede det til en vingård, til Napoleonstiden, hvor franskmændene – der dengang havde besat Rom – her dumpede enorme mængder af jord fra udgravningerne af Colosseum og Forum Romanum.
Fra botanisk have til promenade
I 1835 besluttede pave Gregor XVI at omdanne området – der på det tidspunkt gik under navnet ”Botanisk Have” – til en “offentlig promenade”. Det var blevet muligt, idet de store mængder af jord på det nærmeste antog form af en slags kunstig terrasse.
Opgaven med at omarrangere hele området og udvide parken blev overdraget til arkitekten Gaspare Salvi. Han begyndte herefter at anlægge veje i området og konstruerede samtidig bygningen Casina del Salvi, der var inspireret af “kaffehuset” ved Pincio, i Roms Borghese Park, tegnet af den kendte arkitekt Giuseppe Valadier. Salvis bygning skulle naturligvis tjene som forfriskningssted. I 1847 besluttede pave Pius IX at overdrage både Casina del Salvi og selve parken til Roms kommune.
Mellem slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede opførtes to andre bygninger i parken. I områdets nordlige del blev der opført et kommunalt pakhus, som kom til at rumme arkæologiske fund fra de udgravninger, der blev foretaget i området. Herefter, i perioden fra 1929 til 1939, tjente det som museum.
I områdets sydlige del blev der derimod opført en bygning med navnet Palestra della Gioventù Italiana del Littorio (Gymnastiksal for Fascistpartiets Unge Medlemmer), som stod færdigt i 1929. I dag udgøres parken af to større områder, der er delt af den stadigt aktive sporvognslinje, der blev bygget efter Anden Verdenskrig.
Udsigt til Colosseum
Den offentlige åbning af Celio-områdets nye Arkæologiske Park er blevet muliggjort efter et renoveringsprojekt der har stået på i flere år og som stiler mod at ”genfortolke” hele området nær Colosseum og Circus Maximus.
Dette projekt er inkluderet i et igangværende overordnet kommunalt program, der stiler mod at omorganisere og understrege værdien af forskellige arkæologiske områder i Rom. Den arkæologiske park, hvortil der er gratis adgang, huser således et væld af arkæologiske, arkitektoniske og epigrafiske fund, der stammer fra en række store udgravninger i slutningen af det 19. århundrede i forbindelse med opførelsen af nye kvarterer og ny infrastruktur rundt omkring i Rom.
De mange arkæologiske materialer er organiseret i tematiske grupper og giver således de besøgende mulighed for at uddybe deres viden om blandt andet hverdagen i det antikke Rom. Der ses fragmenter lige fra begravelsessfæren til datidens arkitektoniske smag og byggeteknikker. Der er desuden arkæologiske fund, som bevidner om datidens indbyggeres forhold til det guddommelige, om forskellen mellem de offentlige og private. Endelig kan man også se en række fragmenter, hvis tema er ”genbrug og bearbejdning”, et fænomen, der som bekendt gennemløber hele Roms arkitektoniske historie.
Det er en ganske særlig oplevelse at gå rundt her i Celio-området, der blandt andet prydes af Roms typiske, stolte fyrretræer. Lydene fra byens intense trafik er afdæmpede og når kun den besøgende i en vatteret form. Her er man omgivet af fortidens Rom, de mange velbevarede fund, de mange latinske indgraveringer i de gamle marmorsten og de fascinerende udsigter, især mod Colosseum. Ja, det virker næsten som om, man kan røre ved det gamle amfiteater, hvis man blot rækker ud efter det.
I parkens allerede nævnte bygning – Palestra della Gioventù Italiana del Littorio – er det nye Forma Urbis-Museum blevet indrettet. Det huser de resterende fragmenter af den berømte Forma Urbis Romae, et stort kort af marmor over det gamle Rom, indgraveret mellem 203 og 211 e.Kr. under kejser Septimius Severus. Kortet er indgraveret i museets gulv og er beskyttet af et massivt lag glas. Således kan man nu gå rundt over det antikke kort og betragter det gamle Roms fascinerende geografi. Kortet er et af de mest sjældne og vigtigste vidnesbyrd om den antikke by, som besøgende nu atter kan beundre efter næsten et århundrede. Den sidste udstilling af det originale gulv blev faktisk gennemført mellem 1903 og 1924, ved Palazzo dei Conservatori.
De kommende etaper af Celio-områdets ombygningsprojekt omfatter, ud over den komplette fremvisning af samtlige fund, også åbningen af den historiske Casina del Salvi-bygning samt oprettelsen af en ny arkæologisk promenade langs Via di San Gregorio, som i fremtiden kommer til at forbinde Celio-parken med et såkaldt monumentalt arkæologiske center.
Info
www.sovraintendenzaroma.it/content/parco-archeologico-del-celio
