Jeg har taget opstilling midt på Piazza Vittorio, i Roms hjerte. Mit blik søger opad, op i retning af de omgivende bygningers øverste etager. Scenen minder mig lidt om Central Park i New York, hvor man fra de omkringliggende høje bygninger også kan kikke ned i parken.
Ok, det er naturligvis en journalistisk overdrivelse, for intet – eller kun meget lidt – kan måle sig med Central Park. Og så måske alligevel ikke, for den dag jeg spankulerer rundt på Piazza Vittorio fornemmer jeg vitterligt en Brooklyn-agtig stemning. Piazzaen ligger i Esquilino-kvarteret. Det er Roms største piazza. Større end Piazza Navona. Større end pladsen foran Peterskirken. Engang var kvarteret anset som ”skod”. Underklasse, arbejderklasse, for mange afrikanske immigranter og, især, for mange kinserer.
Det er Roms China Town, og i lokale folkemunde kaldes kvarteret ofte for Es-qui-lin … dvs. med kinesisk accent. Og kineserne er da også meget presente, særligt med deres engroslignende butikker, hvor man sågar kan se skilte med prisen angivet i den kinesiske valuta Yuan. Men også midt på piazzaen, særligt om lørdagen, hvor man kan se små grupper af ældre kinesere, der udfører den traditionelle tai chi-gymnastik med de langsomme bevægelser.
Men for nylig er der sket noget. Piazzaen har undergået en gennemgribende renovation fra top til tå, fra a til z. ”Utroligt”, tænker jeg, ”som med et trylleslag har området ændret atmosfære”. Basket-baner i den ene ende og bordtennisborde i den anden.
Midt imellem er der blevet opsat nye bænke, der tilmed er behagelige at sidde på. Som sidegevinst fortæller de deres helt egen historie. De kommer fra den spanske virksomhed Benito. Derfor har det været nødvendigt – mente Roms kommune – at fjerne de små metalplader med Benito-navnet, da man fra kommunens side var bange for associationerne til Benito Mussolini. Det skulle jo nødigt hedde sig, at Piazza Vittorio var blevet højrefløj og da slet ikke fascistisk.
Piazza Vittorio er blevet åbnet. Den er blevet en sand joy ride. Palmerne svejer. Der er ånd, og man fornemmer en ny atmosfære ift. tidligere. Der er heldigvis stadigt mange udlændinge. Afrikanere, kinesere, indere. Piazza Vittorio er stadig multietnisk men er nu så småt blevet trendy, progressiv og intellektuel. Det er STEDET lige nu i Rom. Du vil kunne møde de kendte forfattere Francesco Piccolo og Nicola Lagioia samt filminstruktørerne Matteo Garrone og Oscar-vinder Paolo Sorrentino, der ofte drikker sin kaffe på cafeen Caronte.
Og hvis du vil have Piazza Vittorio helt ind under huden – og ned i maven – skal du søge mod en af indiske lavpris-delhi’er, som du finder i de søjlegange, der omkranser pladsen. Her vil en smilende inder med en charmerende italiensk-indisk accent (en Peter Sellers-birdy-namnam-agtig accent), servere spicy indisk food med et touch af Piazza Vittorio.
Info
På vores kulturrejse til Rom i slutningen af oktober 2024, besøger vi pladsen og Esquilino-kvarteret.
Læs mere om Piazza Vittorio Emanuele II i Rom på www.turismoroma.it/vittorio-emanuele-ii-square.
