Årets italienske kvinder (på godt og ondt)

7. februar 2024

Fokus på en række italienske kvinder, som har tiltrukket sig ekstra opmærksomhed det sidste år, herunder blandt andre Chiara Ferragni, Giorgia Meloni, Michela Murgia og flere endnu. Artiklen tager temperaturen på fremtrædende italienske kvinder i offentligheden.

Giorgia Meloni – Italiens premierminister

Italiens første kvindelige premierminister kom til magten i slutningen af 2022. Meloni er også leder af partiet De Italienske Brødre (”solid højrefløj”), der fortsat ligger på omkring 27-29 pct. af stemmerne. Mange iagttagere af italiensk politik er enige om, at ”vi står over for mange år endnu med Meloni og hendes højrefløj”, bl.a. grundet TINA-fænomenet (There Is No Alternative).

Visse ministervalg er blevet foretaget ikke på baggrund af kompetence men for at præmiere trofast partisoldater, hvilket har medført flere komiske episoder af decideret ministeriel inkompetence. Melonis svoger, Francesco Lollobrigida er landbrugsminister og hendes søster, Arianna Meloni, har også fået en tillidspost (som Giorgias politiske rådgiver) i det yderst velbetalte politiker-cirkus, hvorfor det også er naturligt, at Giorgia Meloni beskyldes for nepotisme.

Hendes koalition har for nylig sagt nej til EU’s såkaldte ESM-mekanisme – Den europæiske Stabilitetsmekanisme, iværksat i 2012, der har til formål at yde lån til lande med gældsproblemer som ellers vil have problemer med at opnå lån på det frie finansielle marked. På den anden side rækker Melonis Italiens gladeligt hånden frem, når EU med rund hånd uddeler midler fra pandemifonden. Herudover har Melonis højrefløj placeret en lang række af deres egne folk på strategisk vigtige pladser i statsdrevne virksomheder og bestyrelser – en slags ideologisk udrensning i embedsværket.

Højrefløjens tilstedeværelse på de velbetalte regeringstaburetter har desuden, ganske som ventet, lukket op for tilsynekomsten af halvfascistoide elementer som nu stikker der ansigter frem rundt omkring i samfundets kroge. Personligt er jeg ikke begejstret for hverken Melonis politik eller de værdier hun står for. Alligevel vil hun som Italiens første kvindelig premierminister sende et signal til Italiens kvinder, at det rent faktisk er muligt at nå helt til tops. Avisen Libero (højrefløj) har med en forsideartikel netop kåret hende som ”Årets mand” (!), hvilket blot er endnu et bevis på, at Italien har ikke så få gender-skeletter i skabet.

Elly Schlein – formand i Partito Democratico

Den 38-årige Elly Schlein blev i 2023 valgt som formand (forkvinde, for de politisk korrekte!) i et internt kampvalg i det italienske socialdemokrati (Partito Democratico). Internt i partiet var hendes mandlige modkandidat Stefano Bonaccini egentlig favorit til formandsposten, men millioner af menige stemmeberettigede syntes tilsyneladende ikke, at det var sagen med endnu en mandlig partileder, der formentlig blot ville sige og gøre det samme som sine mange mandlige forgængere.

Schlein er således et frisk pust, om end hun befinder sig i en svær situation. Hun skal bekæmpe højrefløjens magtmonopol og samtidig forsøge at finde fælles fodslag med oppositionens næststørste parti, den uforudsigelige Femstjernebevægelse, der står for italiensk venstrefløjspopulisme.

Schleins tøjvalg har været kritiseret, skønt det siges at hun rådgives af en tøjekspert. Trods hendes utvivlsomme intelligens og formåen skal det siges, at det alligevel er svært at forestille sig en italiensk premierminister i udtrådte tennissko og forvaskede jeans. Men hvem ved, tiderne ændrer sig som bekendt.

Michela Murgia – forfatter, debattør og samfundsrevser

Den populære (men kun på venstrefløjen) og lynende intelligente forfatter, debattør og samfundsrevser Michela Murgia døde d. 10. august i år, 51 år gammel. Hun blev begravet i Rom, hvor en stor menneskemængde tog afsked med hende. Hun var samfundsrevser og havde en stærk stemme, en skarp stemme. Hun så klart og udtrykte sig endnu klarere. Hun var en slags ”det moderne Italiens svar på Pier Paolo Pasolini”.

Og så var hun kvindelig stemme i et mandsdomineret Italien, hvilket automatisk medførte mange fjender og kritikere. Hun var et tab for det sociale Italien, og i dagens samfundsdebat hører man ofte spørgsmålet ”hvad ville Michela have sagt?” Michela Murgia var også beviset på et Italien, der er ideologisk splittet, revet itu på midten, hvor værdikampen raser på bl.a. de sociale medier. Her så man tusindvis af negative kommentarer om Michela Murgias person, dagen efter at hun havde begyndt sin rejse til en hinsides verden.

Paola Cortellesi – skuespillerinde og filminstruktør

De fleste af os Italiens-boende kender hende som den smilende, dygtige og sympatiske skuespillerinde. Dette år kastede hun sig imidlertid også over instruktørrollen (hvilket også gælder flere andre debuterende kvindelige instruktører). Og sikke en debut! ”C’è ancora domani” (I morgen er stadig en mulighed) – er et brag af en sort-hvid film, der handler om den periode i 1940’erne hvor Italien netop var kommet ud af krigen, og hvor kvinderne, i 1946, stod overfor at kunne stemme for første gang.

Filmen blev den mest sete i Italien i 2023 år, og har således overgået både Barbie og Oppenheimer, der også har været publikumssucceser. Ja, faktisk er filmen den fjerdemest indtjenende film i Italien filmhistorie. Det er svært at komme udenom Paola Cortellesi som ”årets person” i Italien.

Giulia Cecchettin

Den 22-årige Giulia burde slet ikke være at finde på denne liste, men det er hun desværre. Giulia blev dræbt af sin tidligere kæreste den 11. november i år efter at Italien på det nærmeste havde holdt vejret i fire dage – fra den dag hun forsvandt fra sin familie, til den dag hun blev fundet livløs. Hendes død – betegnet som femminicido (kvindedrab) – blev registreret som drab (affektdrab) nr. 103 på kvinder i Italien i 2023.

Efter Giulias død har man atter set 4-5 andre affektdrab, og allerede efter to uger i 2024 er yderligere fem kvinder blevet dræbt. Aldrig tidligere – efter 26 år i Italien – har jeg været vidne til en så opildnet debat i Italien om femminicidio. En lang række eksperter har efterfølgende givet deres besyv med i et forsøg på at give en opskrift på, hvorledes man kommer dette kulturelle problem til livs.

Debatten er også gået på ”il patriarcato”, det mandsdominerede samfund, og lige nu føler jeg faktisk, at Giulias død trods alt har rettet fokus på nogle usunde samfundsstrukturer og køns-spørgsmål, som for alvor er blevet taget op til debat. Efter Giulias død er det offentlig for alvor begyndt at gøre reklame for krise-telefonnummer 1522 (i mit lokale supermarked har de ansatte en badge med dette nummer på deres virksomhedsuniform).

I de italienske aviser har man kunnet læse, at nummeret på visse dage modtager mellem 400-500 opkald. Treccani (en slags national italiensksproget encyklopædi af primær vigtighed) har valgt ”femminicidio” til årets ord. Desværre.

Chiara Ferragni – influencer

Italiens mest kendte influencer er Chiara Ferragni, der også kan skrive tøj- og kosmetikproducent på sit visitkort og som pt kan tælle ca. 30 mio. følgere på Instagram. For nylig fik hun for alvor ørerne i mediemaskineriet, da det kom frem, at den panettone (typisk italiensk julekage) hun i 2022 havde været hovedpersonen i en reklamekampagne med falske forudsætninger. Ferragni havde sammen med virksomheden Balocco lanceret en særlig Ferragni-panettone, hvis pris var tre gange højere end normalt.

Det særlige ved denne reklamekampagne, der medførte et gigantiske salg, var, at Ferragni havde meldt ud, at en stor del af de indtjente penge ville blive givet til et børnehospital i Torino. Et år senere fandt forbrugerorganisationen Codacons dog ud af, at et beløb på omkring en million euro, der skulle være givet til hospitalet, slet ikke havde forladt Ferragnis konto. Det skabte en del tumult omkring den populære influencer, der måtte krybe til korset: I en video på knap to minutter, der blev præsenteret på Instagram og Tik-Tok forklarede hun – i nogle passager halvvejs grådkvalt – at hun havde begået en ”kommunikationsfejl”. Codacons anmeldelse bevirkede, at Chiara Ferragni fik en bøde på en million euro. Samtidig erklærede Ferragni, at hun nu ville skænke en million euro til børnehospitalet i Torino (hvilket hun nu har gjort), angiveligt for at gøre skaden god igen.

Efterfølgende har man set en debat, der blandt har medført en lovstramning omkring forholdet mellem influencers og deres sponsorer. Sagen har gennem de senere tid været genstand for heftig debat, og mange har spurgt sig selv ”vil det lykkes Chiara Ferragni at komme op på den høje hest igen efter den store markedsføringsmæssige brøler”?