31. marts 2022: Hvad taler man om i Italien?

Nyhedsoverblik for marts 2022 – de vigtigste nyheder

Krig i Ukraine: Den italienske vinkel på krigen i Ukraine >>
Fodbold: Italien ude af VM i Qatar 2022 >>
Kultur: Pier Paolo Pasolini mindes >>
Energikrise: Flere italienske byer mørkelagt >>
Samfund: Når kærligheden bliver for meget >>
Samfund: Lille Mustafa i behandling i Italien >>


Den italienske vinkel på krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine har, ikke overraskende, fyldt meget i italiensk presse i de seneste uger. Fokus har været lagt på stor- og geopolitiske emner, afhængigheden af gas og andre energiformer fra Rusland, i hvilken grad man bør og kan boykotte Rusland, muligheden for en hurtig (læs: relativ hurtig) omstilling af import af energi og hvorvidt man skal eller ikke skal levere våben til Ukraines kamp mod Putins styrker.

De russiske oligarker har været i Italiens søgelys, og på især på Sardinien – der er et slags Disneyland for alverdens milliardærer – har adskillige af de russiske oligarker fået beslaglagt både deres kæmpevillaer og medfølgende lystyachter, der ofte har ligger til i sardiske havne. Ruslands invasion af Ukraine fører økonomiske problemer med sig, som visse dele af Sardinien allerede har mærket. Næsten alle ad de russiske oligarker, der har fået deres villaer beslaglagt, har afskediget deres personale, hvilket vil sige flere hundred personer. Og den del af Sardinien, der hedder Gallura, der årligt modtager om mod 40.000 russiske turister må nok se i øjnene at dette tal i den nærmeste fremtid bliver dramatisk reduceret.


Krigen i Ukraine fylder naturligvis meget i den italiensk presse. Her et par forsiden fra krigens start.

Italien har i skrivende stund taget imod cirka 73.000 krigsflygtning fra Ukraine, hvoraf størstedelen er kommet til Lombardiet (20.000), Emilia-Romagna (18.000), Lazio (11.000) og Campania (13.500). Af disse tal er 5.700 blevet modtaget i Rom og 7.500 i Napoli. Disse tal er stigende. Af tallet på 73.000 er cirka 10.000 mindreårige. ”Adoptionen” af især de ukrainske børn er selvsagt ikke uden problemer på grund af sprogbarrieren, hvilket naturligvis særligt ses, når man prøver at indsætte dem i de italienske skoler.

Forøgede forsvarsudgifter til debat
I lyset af krigshandlinger i Ukraine har det italienske parlament diskuteret muligheden for at hæve den årlige investering i krigsmateriel, hvilket formelt kaldes for ”investering i forsvaret”. Regeringen forholder sig til Nato’s opfordring til medlemslandene om at spendere mindst to procent af BNP på styrkelse af forsvaret. Det vil i Italiens tilfælde betyde en øget investering fra 25 mia. euro årligt til ca. 37 mia. euro. Og det vel at mærke i et land, der kan fremvise en statsgæld på 150% af BNP, af hvilken der betales daglige (!) renteudgifter på 180 mio. euro (kilde: webmagsinet Linkiesta).

Sagen har været behandlet i Parlamentet, hvor Femstjernebevælgelsen i første omgang var med til at stemme hævelsen af forsvarsudgifter igennem I Deputeretkammeret. Femstjernebevægelsen – uofficielle verdensmestre i politiske kovendinger – fik imidlertid kolde fødder, og pludselig – som så mange gange tidligere – skiftede bevægelsen standpunkt, formentlig fordi den øjnede en mulighed for at ride med på en folkelig bølge, der er imod disse himmelråbende militærudgifter. Derfor har bevægelsen leder, Giuseppe Conte, nu meddelt, at bevægelsen ikke agter at stemme for forslaget i Senatet. I en nylig samtale mellem statsminister Mario Draghi og Giuseppe Conte gjorde Draghi det klart, at hvis Italien ikke vil være i stand til at give sin 2%-opbakning til Nato, ”med en krig lige uden for EU’s døre, så kan det bringe regeringens videre eksistens i fare”. Draghi truede med andre ord med, at hvis Femstjernebevægelsen vælger ikke at stemme for forøgelsen af de militære udgifter, kan det i værste fald risikere at føre til regeringens fald og dermed udskrivning af nyvalg. Spørgsmålet er om Conte tør løbe den risiko.

Mens disse linjer skrives, er emnet stadig oppe til hed debat. Og i meningsmålingerne ses allerede nu, at Contes udmelding imod en forøgelse af militærudgifterne har øget Femstjernebevægelsens vælgertilslutning med et halvt procentpoint.

Ukraines præsident Zelensky talte i sidste uge til det italienske parlament således som han tidligere har gjort foran de parlamentariske forsamlinger i blandt andet USA, UK og Tyskland. Allerede inden Zelenskys tale havde flere parlamentarikere udtalt, at de ikke agtede at lytte til talen. Der var især tale om parlamentsmedlemmer fra Femstjernebevægelsen (der var de igen!) og Lega, blandt andet Lega-medlemmet Pillon, der, ifølge ugemagasinet L’espresso har drevet en fond betalt med russiske midler. Med andre ord en god gammeldags interessekonflikt, der, som bekendt, har været ikke så lidt ”på mode” blandt en række italienske politikere, siden Berlusconi gjorde en entre på Italiens politiske scene.

Putins omvendte verden
Endelig skal også nævnes en kontroversiel artikel, der for nylig har været publiceret i Torino-avisen, La Stampa. Artiklen argumenterede for, at den mest ”logiske” løsning på den væbnede konflikt ville være, at en person fra Putins inderkreds tog livet af diktatoren. Artiklen faldt de russiske myndigheder i Italien for brystet og den russiske ambassade indleverede en formel klage over artiklen til de italienske myndigheder. La Stampa-direktøren, Massimo Giannini, afviste dog totalt de kritiske russiske røster og fremførte blandt andet som modsvar: ”Kun i den hellige moder-Ruslands omvendte verden, som Putin holder så meget af, er det muligt, at en ambassadør for et land, der har iværksat den mest beskidte krig imod et land som Ukraine, der har et frit demokrati, anlægger sag mod en avis, der er ansvarlig for at berette om, hvad der foregår i Ukraine”.


Italien ude af VM i Qatar 2022

Italiens fodboldlandshold klarede ikke skærene hvad angår kvalifikationen til VM-slutrunden i Qatar. I den afgørende kamp tabte Italien på hjemmebane i Palermo 0-1 til Makedonien. Det var dermed anden gang i træk, at Italien ikke formåede at kvalificere sig til en VM-slutrunde.

Raseriet boblede efterfølgende lystigt på de sociale medier, og mange forlangte at EM-helten fra sidste sommer, landstræner Roberto Mancini, skulle træde tilbage. Det at træde tilbage, når man ikke har haft held til eller været dygtig nok til at indfri forventningerne, er dog ikke på mode i Italien – slet ikke i politik og tilsyneladende heller ikke indenfor sportens verden.

På en efterfølgende pressekonference sagde Mancini, at han ikke følte sig personlig ansvarlig for fiaskoen, og at han var sikker på, at med det potentiale som Italien råder over, vil holdet komme tilbage på rette spor i den nærmeste fremtid. Det positive er – set fra en italiensk vinkel – at så slipper på det italienske fodboldforbund og tusindvis af fans for at skulle tage stilling til det etiske spørgsmål ifm. Qatar 2022 – 6,500 døde gæstearbejdere under bygningen af Qatars stadions. Dette spørgsmål kan DBU og de danske fans gruble videre over.


Pier Paolo Pasolini mindes

Den 5. marts i år var hundredåret for forfatter, filmmand, digter og kritisk samfundsrevser Pier Paolo Pasolinis fødselsdag. PPP, som han ofte kaldes, blev dræbt på et strandområde ved Ostia, 20 kilometer vest for Rom. Indtil i dag er hans drab forblevet uopklaret.


Pier Paolo Pasolini.

Pasolini beskrives ofte som en af efterkrigstidens ypperste intellektuelle i Italien, der blandt andet formåede at forudsige Italiens kulturelle og sociale udvikling. Han var helt klart avantgarde og elitær og således kan det også undre hvor stor fokus denne mindedag har fået i medierne og hvor mange nye bøger – angiveligt 10-15 af slagsen – der er blevet publiceret om Pasolini. Gennem hele dette år vil der rundt omkring i Italien blive arrangeret happenings, fotoudstillinger, readings mv. for at mindes Pasolini.

I min egen bog, Det usynlige Rom (publikation: d. 6. april i år), har jeg dedikeret et kapitel til Pasolini, hvor jeg trasker i hælene på digteren for at fortælle om de steder i Rom, hvor han kom.


Flere italienske byer mørkelagt

I denne periode kan man på Facebook ofte se folk der lægger fotos af deres elregninger op. Dette skyldes at el og energi i det hele taget er steget betragteligt i de senere måneder. Mange husstande har set deres elregning fordoblet siden sidste betaling.


Lyset et slukket på denne statue i Bologna.

Dette slår naturligvis også igennem i kommunerne, der flere steder har iværksat spareplaner. Disse medfører fx at oplysning af visse monumenter bliver slukket. Det har man blandet set i Bologna og andre byer i regionen Emilia-Romagna, hvor flere af de berømte pladser og statuer nu henlægger i mørke efter solnedgang.


Når kærligheden bliver for meget

En af denne tids mest kuriøse ”kærlighedshistorier” har udspillet sig i Rom for nylig. I historiens centrum finder man den 90-årige franske kvinde, Denise Lussagnet, der af de lokale retslige myndigheder blev bedt om at møde for retten. Denise svarede dog ikke på de breve som myndighederne havde sendt til hende over en længere periode. Til sidste troppen et par personer fra retten, sammen med to carabinieri-soldater, op på hendes adresse.

Denises 64-årige samlever lukker op og på spørgsmålet om hvor Denise befinder sig, virker samleveren tøvende. Spørgsmålet bliver gentaget og til sidst må samleveren give efter. Han lader de fire personer komme ind i lejligheden og viser dem hen til soveværelset, hvor de finde kadaveret af Denise Lussagnet. Under den efter afhøringen af Denises samlever viser det sig, at hun har været død siden oktober sidste år, og at han således har ligger i parret dobbeltseng i tre måneder.

Ved nyhedens publikation stod det ikke klart, hvordan Denise var død. Samleveren erklærede, at han ”elskede Denise overalt på jorden og at det var umuligt at adskille sig fra hende”. Derfor havde han ikke adviseret myndighederne. Naboerne beskriver den 64-årige samlever som en ”normal og høflig mand”. Ifølge la Repubblica var Denises kadaver ”mumificeret”. Avisen minder desuden om, at der er visse analogier mellem virkelighedens verden og Hitchcocks film Psycho, hvor en aldrende mor, der mister livet, er en af hovedpersonerne.

I 2021 blev i alt 118 italienske kvinder dræbt, hvoraf de 70 blev dræbt af en partner, ex-kæreste eller ex-mand.


Lille Mustafa i behandling i Italien

Billedet af den lille Mustafa, der løftes op i luften af sin far, er gået verden rundt. Mustafa, der mistede alle sine lemmer i krigshandlingerne i Syrien, er kommet til Italien sammen med sin familie for at komme i behandling. Familien er blevet indlogeret i Siena, hvor Mustafa går til behandling og eftersyn på et lokalt hospital, der har specialiseret sig i konstruktion af proteser.


Mustafa og hans far Mehmet Asmat.

Også Mustafas far, Mehmet Asmat, der har mistet sit højre ben i en luftangreb, vil få tilbudt en protese. At konstruere sådanne proteser er på ingen måde billigt. Heldigvis har indsamlingen til fordel for Mustafa og hans far – støttet af avisen la Repubblica – foreløbigt oversteget 100.000 euro, og projektet med opbygning af proteserne er således blevet igangsat.