25. jan. 2022: Hvad taler man om i Italien?

Præsidentvalg i Italien: Berlusconi trækker sig overraskende / Får Italien sin første kvindelige præsident nogensinde?

Nyhedsoverblik for januar 2022 – de vigtigste nyheder

Politik: Italien vælger ny præsident for republikken >>
Dødsfald: David Sassoli – formanden for Europaparlamentet er gået bort >>
Coronavirus: Kort corona-update for januar >>
Coronavirus: Corona-krisen kradser stadig >>
Politik: Beppe Grillo under anklage >>
Samfund: Italiens demografiske vinter >>
Politik: Den populære Super-Mario >>
Samfund: Ny skandale i den katolske kirke >>
Kultur: Italiensk espresso-kaffe på UNESCO’s liste >>
Sport: 14-årigt italienske skakfænomen tæt på at slå vice-verdensmester >>


Italien vælger ny præsident for republikken

I går, den 24. januar 2022, kl. 15.00 startede showet, dvs. valget af ny præsident for den Italienske Republik. Den afgørende præsident hedder Sergio Mattarella, han har varetaget embedet siden 2015.

To præsidenter i Italien
Det er vigtigt at skelne mellem Præsidenten for den Italienske Republik og Den italienske ministerpræsident, som ikke er det samme. Den italienske ministerpræsident svarer til Danmarks statsminister og kaldes også presidente del consiglio. Præsidenten for den Italienske Republik har derimod en anden rolle, som forklares herunder.

Præsident for den Italienske Republik
Repubblikkens præsident svarer omtrent til Danmarks dronning, vedr. embedets funktion. Der er ikke tale om en politisk præsident med vidtgående beføjelser som man kender det fra Frankrig. Den italienske præsident er dog ”mere politisk” i forhold til dronningens rolle i Danmark.

Præsidenten – i et land hvor også næsten en hvilken som helst ”formand” bliver kaldt for ”presidente” – må som nævnt ikke forveksles med il presidente del consiglio, som er den italienske ministerpræsident (statsminister), der lige nu hedder Mario Draghi.

Republikkens præsident vælges hvert syvende år af i alt 1009 stemmeberettigede – de to kamres medlemmer samt en række personer, der repræsenterer Italiens tyve regioner.

I de første tre afstemningsrunder kan præsidentens vælges med to tredjedels flertal. Det er først fra fjerde afstemningsrunde, at præsidenten vil kunne vælges med 50% af stemmerne plus en stemme, hvilket vil sige 505 stemmer. Det betyder, at de to fløjes rigtige kandidater ofte først kommer ”på banen” i fjerde afstemningsrunde.


David Sassoli – formanden for Europaparlamentet er gået bort

David Maria Sassoli, formanden for Europaparlamentet, døde den 11. Januar 2022 efter en længere periode med sygdom. Sassoli blev især kendt af den menige italiener som TV-journalist og nyhedsoplæser på RAI-1-kanalen. Han var kendt som en smilende og positiv person.

Senere tog han springet til det politiske liv som medlem af PD (Socialdemokratiet). Han blev valgt til Europa-Parlamentet første gang i 2009, og var parlamentets næstformand fra 2014 til 2019. Den 3. juli 2019 blev Sassoli valgt som Europaparlamentets formand og havde posten frem til sin død.

Sassoli blev mindet som et udpræget venligst menneske og som en overbevist europæer, der konstant havde virket for en øget integration mellem EU-landene. Ordet ”venlig” gik igen adskillige gange, da både tidligere og nuværende kolleger mindedes Sassoli. Ved en mindehøjtidelighed i Europaparlamentet valgte formanden for EU-Kommissionen, Ursula Von der Leyen, at holde en del af sin tale på italiensk.

Von der Leyen deltog også i den lit de parade, der efterfølgende blev afholdt i Rom og det samme gjorde tusindvis af menige italienere.


David Sassoli, den nu afdøde formand for Europaparlamentet.


Kort corona-update for januar

  • Den 18. januar i år satte Italien en trist corona-rekord med i alt 438 dødsfald. På samme dag blev registreret 228.000 nye smittede.
  • Italien har nu over 142.000 corona-dødsfald siden pandemien startede. Positiv-procenten i denne periode ligger på mellem 14% og 18%.
  • Det anslås, at hver femte skoleklasse er blevet ”sendt hjem” til fjernundervisning, på grund af flere corona-smittede i klassen.
  • Virologer og andre sundhedseksperter forventer, at smitten i Italien vil toppe mellem begyndelsen og midten af februar i år.
  • Brugen af Green Pass (det italienske corona-pas), styrkes konstant, hvilket betyder, at de ikke-vaccinerede vil blive mere og mere marginaliserede.

Corona-krisen kradser stadig

Corona-krisen er ikke længere noget, der får folk op af lænestolene som tidligere. De katastrofale tal er mere eller mindre blevet hverdag, og de fleste italienere trækker blot på skuldrene, til trods for at dramatikken bag tallene stadig er stor.

I 2020 blev der solgt 1,8 mio. biografbilletter i Rom, mod 7,3 mio. i 2019. Dette tal viser med al tydelighed, hvilken krise biograf-sektoren i Rom står over for. Under pandemi-perioden har hele 39 biografer i hovedstaden måttet dreje nøglen om, og i resten af Lazio-regionen har 29 andre biografer måttet lukke.

Også turismen har det selvsagt dårligt. Fagforbundet Coldiretti anslår, at grundet den manglende turisme er Rom alene i julemåneden gået glip af indtægter på 4,1 mia. euro.


Beppe Grillo under anklage

Femstjernebevægelsens stifter, komikeren Beppe Grillo, er under anklage for ”ulovlig påvirkning”. Sagen, der er eksploderet i de senere dage i italiensk presse, går på, at den maritime virksomhed Moby skulle have finansieret Beppe Grillo og hans Femstjernebevægelse mod at opnå visse fordel på de områder hvor virksomheden opererer.

Sagen er først lige startet og har selvsagt ført et særdeles negativt lys hen over Femstjernebevægelsen, der bl.a. kom frem på et slogan om, at de var ærligere end de traditionelle politiske partier.


Beppe Grillo – stifter af Femstjernebevægelsen.


Italiens demografiske vinter

I begyndelse af det nye år publicerede ISTAT (Italien statistiske kontor) en række nye undersøgelse, blandt andet vedr. demografiske forhold. Heraf fremgår det, at italien er i fuld gang med at ændre sig markant rent demografisk.

ISTAT forudsiger, at der i 2040 vil være i alt 38,8% singlefamilier ift. til 33,3% i dag. Samtidig vil de italienske par med børn falde fra 32,1% i dag til 23,9% i 2040. De barnløse par vil samtidig stige fra 19,8% i dag til 21.6% i 2040. Disse tal blev publiceret kort tid efter, at pave Frans have talt om, at Italien befinder sig i en ”demografisk vinter”.

ISTAT vurderer i øvrigt, at hvis denne (negative) demografisk udvikling fortsætter, vil Italiens nuværende indbyggertal på cirka 59 mio. falde til 47 mio. i 2070.


Den populære Super-Mario

Afslutningen på et år og begyndelsen på et nyt er lig med opgørelser, lister og statistikker af næsten enhver art – også over politikernes popularitet og mangel på samme, hos den italiensk befolkning.

Den internationale liste over de mest populære ledere:

  1. Mario Draghi
  2. Angela Merkel
  3. Giuseppe Conte

Den internationale liste over de mest upopulære ledere:

  1. Donald Trump
  2. Matteo Salvini
  3. Boris Johonson

Den italienske liste over de mest populære ledere:

  1. Mario Draghi
  2. Giuseppe Conte
  3. Giorgia Meloni

Den italienske liste over de mest upopulære ledere:

  1. Matteo Salvini
  2. Matteo Renzi
  3. Giuseppe Conte

Det skal noteres, at undersøgelsen er foretaget af venstrefløjsavisen la Reppubblica.


Mario Draghi, den mest populære politikker blandet italienerne i 2021.


Ny skandale i den katolske kirke

Bomben sprang i sidste uge og drejede sig om den katolske kirke i Tyskland. En rapport på i alt 1.849 sider, der netop er blevet offentliggjort, og som dækker en årrække på 79 år – fra 1945 til 2019 – afslørede 497 tilfælde af seksuelle overgreb mod mindreårige i Tyskland. Af disse mange tilfælde skulle, ifølge avisen Corriere della Sera, i alt 173 katolske være indblandet.

Rapporten, der blev offentliggjort af advokatvirksomheden Westphal Spilker Wasti, beskylder den tidligere pave Benedict 16. (der stadig lever) for i fire tilfælde at have dækket over de katolske præster.

Ifølge den italienske avis skulle de Benedict 16. i sin tid have sendt et forsvarsskrift på 82 sider, hvori han afviste alle anklager mod de fire præster.

Den tidligere pave Benedict 16. er, ifølge Corriere della Sera, den pave, der har indført de skrappest regler for at bekæmpe pædofili internt i den katolske kirke.


Italiensk espresso-kaffe på UNESCO’s liste

Italien har anmodet om, at få italiensk espressokaffe optaget på UNESCOs liste over menneskehedens “immateriell kulturarv”, meddelte vicelandbrugsminister Gian Marco Centinaio torsdag d. 20. januar.

“I Italien er kaffe meget mere end en simpel drik”, sagde Centinaio. “Det er et ægte ritual, en integreret del af vores nationale identitet og et udtryk for vores socialitet, der er særligt for Italien i forhold til andre lande”, lyder begrundelsen for UNESCO-ansøgningen.

Det anslås, at 80 procent af alle italienere drikker espresso-kaffe. Det nationale konsum betyder, at hver italiener i snit drikker halvanden kop espresso-kaffe om dagen, hvilket på årsbasis giver et samlet konsum på 6 kg. per indbygger.


En klassisk italiensk kop espresso-kaffe.


14-årigt italienske skakfænomen tæt på at slå vice-verdensmester

Lorenzo Candian fra Trevsi har spillet skak, siden han var 8 år gammel. Hans far Matteo indså hurtigt, at drengen havde et usædvanligt talent, og støttede ham derfor i hans skaklidenskab. I begyndelsen af året deltog Lorenzo i en skakturnering, Vergani Cup, hvor han klarede sig overvældende godt.

Efter et par indledende sejre sad han pludselig over for en vis Nigel Short, tidligere engelsk vice-verdensmester, der gennem tiden har spillet mod verdens bedste skakspillere. Til store forbløffelse for de tilstedeværende havde Lorenzo bragt sig i en fordelagtig position imod den berømte og langt stærkere modstander.

Men pludselig skete noget uventet. ”Jeg hørte godt en lyd, men det var først efter et stykke tid, at jeg blev klar over, at den kom fra min egen rygsæk”, sagde han efterfølgende til pressen. Det, der gav lyd fra sig, var Lorenzos mobiltelefon, der lå i hans rygsæk. Den ringede på det tidspunkt, hvor han normalt går til skaktræning. Han måtte således have fat i telefonen for at slukke den, og blev dermed dømt som taber af partiet, idet dette er imod reglerne.

Lorenzo tabte. Til gengæld har italiensk presse givet ham en hel del spalteplads grundet det nederlag til den berømte modstander. ”Jeg elsker skak, fordi det er en intelligent sport, og jeg kan godt lide svære ting, men jeg må erkende, at jeg har svært ved at acceptere nederlaget til Nigel Short”, siger han. Derfor har Lorenzos forældre og hans skakklub, Regina Cornaro i Asolo, nu besluttet at invitere Short til Italien igen for at udfordre ham i et nyt parti. “Jeg tror, at Short vil acceptere, for hvis han nægter at spille med nogen på mit niveau, ville han gøre en ret dårlig figur,” siger Lorenzo.

Nyhedsoverblikket er redigeret af Jesper Storgaard Jensen

Følg os på Instagram

🇮🇹 Venedig indfører fra den 25. april (altså på torsdag) en turistskat i form af en indgangbillet til 5€ for at komme ind i byen. 

I første omgang i en testperiode på 30 dage for personer over 14 år. Indgangsbilletten er nødvendig fra kl. 8.30 til kl. 16.00.

Masseturismen i Venedig her de seneste år nået nye højder og nu tester byen denne løsning på problemet.

Vi har tidligere lavet en podcast med den danske turistguide Renè Seindal, bosat i Venedig, hvor vi kommer ind på byens problemer. Hør den på vores hjemmeside detusynligeitalien.dk eller der hvor du lytter til dine podcasts. 

#venedig #italien

🇮🇹 Venedig indfører fra den 25. april (altså på torsdag) en turistskat i form af en indgangbillet til 5€ for at komme ind i byen.

I første omgang i en testperiode på 30 dage for personer over 14 år. Indgangsbilletten er nødvendig fra kl. 8.30 til kl. 16.00.

Masseturismen i Venedig her de seneste år nået nye højder og nu tester byen denne løsning på problemet.

Vi har tidligere lavet en podcast med den danske turistguide Renè Seindal, bosat i Venedig, hvor vi kommer ind på byens problemer. Hør den på vores hjemmeside detusynligeitalien.dk eller der hvor du lytter til dine podcasts.

#venedig #italien
...

🇮🇹 21. april 2024: Rom fejrer i dag sin grundlæggelse for 2777 år siden.

Rom er ifølge legenden grundlagt i år 753 f.Kr. af de to tvillingebrødre Romulus og Remus. De to ses pattende på hunulven (den capitolinske ulvinde) i Roms byvåben, som er gengivet overalt i byen.

Tillykke til den evige stad.

#rom #italien #denevigestad

🇮🇹 21. april 2024: Rom fejrer i dag sin grundlæggelse for 2777 år siden.

Rom er ifølge legenden grundlagt i år 753 f.Kr. af de to tvillingebrødre Romulus og Remus. De to ses pattende på hunulven (den capitolinske ulvinde) i Roms byvåben, som er gengivet overalt i byen.

Tillykke til den evige stad.

#rom #italien #denevigestad
...

🇮🇹 Buona serata til alle 👋🏼 #italien #rom

🇮🇹 Buona serata til alle 👋🏼 #italien #rom ...

🇮🇹 Tidlig morgen på en tom Petersplads #rom #italien #morgenstund

🇮🇹 Tidlig morgen på en tom Petersplads #rom #italien #morgenstund ...

🇮🇹 Vi har optaget “Hvad taler man om i Italien” til nyhedsbrevet, som lander i din indbakke i morgen. Ellers tilmeld dig på detusynligeitalien.dk #rom #italien #detusynligeitalien @jesperjesper

🇮🇹 Vi har optaget “Hvad taler man om i Italien” til nyhedsbrevet, som lander i din indbakke i morgen. Ellers tilmeld dig på detusynligeitalien.dk #rom #italien #detusynligeitalien @jesperjesper ...