Den traditionelle 1. maj-koncert i Rom er altid imødeset, både af byens festglade ungdom og af millioner af italienske TV-seere. Det er en musikalsk begivenhed, der altid har haft deltagelse af Italiens største musiknavne, og også i 2021-udgaven var der linet op med deltagelse af flere kendte musikere og bands. Dagen skulle dog komme til at få en højst uventet forløb.
Det skete da den kendt rapper Fedez tog ordet. Han startede helt som forventet med at rappe og synge et par numre, hvorefter han talte om, at et stort antal mennesker indenfor musikbranchen havde mistet deres job under pandemien. Han opfordrede den italienske regering til også at have et vågent øje overfor disse mennesker, når der på et tidspunkt skal uddeles økonomiske hjælpepakker. Der hørtes bifald fra det beskedne antal publikummer, der var til stede, hvorefter Fedez sagde: ”Tak, tak. Det var den godkendte del af mit indlæg. Nu kommer den del, der ikke er blevet godkendt”, hvorefter hans indlæg tog en markant og uventet drejning.
Denne gang begyndte Fedez – hvis borgerlige navn er Federico Leonardo Lucia – at tale om det såkaldte Zan-lovforslag, opkaldt efter dets initiativtager, Alessandro Zan fra PD (Socialdemokratiet). Zan-lovforslaget, der et af tidens mest hotte politiske emner i Italien, er udfærdiget for at beskytte homo- og transseksuelle imod vold, udskamning og social chikane. Lovforslaget er blevet stemt igennem Deputeretkammeret, men har i længere tid været ”sat i stå” i Senatet, hvilket har forhindret dets endelige godkendelse. Lovforslagets stop skyldes især modstand fra højrefløjspartiet Lega, der ofte har udtrykt sig imod seksuelle minoriteter, og som ifølge de seneste meningsmålinger står til at have en opbakning fra ca. 22 pct. af vælgerne.
Lega har ikke kun blokeret lovforslaget. Flere af partiets medlemmer har taget et par ”yderligere skridt” for at gøre det klart, hvad partier står for, og det var netop nogle af de standpunkter, som Fedez fandt det nødvendigt at fokusere på under sit 1. maj-indlæg.
Italiens homofobiske parti, Lega
”Hvis jeg havde en søn, der var gay, ville jeg brænde ham i en ovn”: afsender Giovanni de Paoli, lokalpolitiker i Ligurien og medlem af Lega. ”Det er på tide, at de homoseksuelle begynder at opføre sig som normale mennesker”: ophavsmand Alessandro Rinaldi, lokalpolitiker for Lega i Reggio-Emilia. ”Bøsser og lesbiske? De er afvigere fra de regler som naturen har fastsat”, ligeledes udtalt af to regionale Lega-medlemmer og så den sidste perle: ”Bøsserne udgør en ulykke i forhold til menneskehedens beståen”, et udsagn afsendt af endnu et medlem af Lega, denne gang fra Verona. Det var nogle af de ”poetiske” udsagn der i den senere tid er kommet fra flere af Legaens folkevalgte medlemmer.
Fedez’ tale skabte et ramaskrig, også fordi han dagen efter kunne fremvise en videooptaget telefonsamtale, han havde haft med en af højtstående RAI-funktionær (RAI er Italiens svar på Danmarks Radio). Under den samtale, som Fedez efterfølgende lagde ud på de sociale medier, stod det klart, at RAI havde ønsket at udøve censur på den del Fedez’s indlæg, der var mest politisk kritisk overfor et parti, Lega, der lige nu er en del af statsminister Mario Draghis højst brogede regeringskoalition. RAI svarede snart igen, dels ved at sige, at Fedez havde manipuleret den meget omdiskuterede video, dels ved at lade forstå, at Fedez i fremtiden vil være uønsket på de statslige RAI-kanaler.
Dagen efter den 1. maj ryddede Fedez forsiden på alle landets aviser. Alle havde en mening. De fleste bakkede op om Fedez, mens andre mente, at hans tale havde fjernet opmærksomheden for det som en 1. maj egentlig repræsenterer: en festdag for arbejderne. Også det populære politiske ugemagasin L’Espresso kom på banen: ”I dagens Italien er det efterhånden blevet sådan, at influencerne fører politik, hvorimod politikerne anstrenger sig for at blive influencere med alt hvad det indebærer af bivirkninger: en forenkling af de politiske budskaber, hvide imod sorte, et forsøg på at gøre vælgerne til followers samt et forsøg på at give de politiske partier et indhold via de sociale medier”.
Nogle mente, at Fedez ganske enkelt var en ”rig rapper”, og at han derfor ikke kunne tillade sig at tale arbejdernes sag. Faktum er da også, at Fedez sammen med sin hustru – den superpopulære modeblogger Chiara Ferragni – udgør noget nær det perfekte high-society- og social media-par, par excellence. Tilsammen har de over 30 mio. followers på de sociale medier, og da Chiara Ferragni for nylig blev valgt ind i det populære sko- og tøjmærke Tods’ bestyrelse, tog virksomhedens aktier straks et pænt hop opad.
Fedez med sin berømte influencer hustru Chiara Ferragni
Influencerne driver politik, politikerne vil være influencere
Blandt den sværm af kommentarer og analyser, der efterfølgende så dagens lys, ramte L’Espresso helt sikkert et ømt punkt: Hvorfor skal det være en populær rapper, der tager spørgsmålet om Legaens homofobi op? I det hele taget kan man som ganske almindelig borger i dagens Italien spørge sig som om, hvorfor det ikke længere skaber opsigt og vækker skandale, når en politiker offentligt udtaler: ”Hvis jeg havde en søn, der var gay, ville jeg brænde ham i en ovn”. Hvorfor vækker et så absurd budskab ikke skandale i Pavens land?
Hvorfor trækker italienerne blot på skuldrene? Kan det være fordi, en stor del af det italienske vælgerkorps – af hvilke 22 pct. altså ville stemme på Lega, hvis der var valg i morgen – har den samme ideologi, de samme synspunkter og de samme fordomme om homoseksuelle som visse af partiets medlemmer? Kan det være fordi italienerne efter 17 år med Berlusconi ved magten – næsten uafbrudt fra 1994 til 2011 – er blevet vænnet til de mest ekstreme og absurde ”politiske” budskaber og at dagens absurditeter mere eller mindre preller af på dem?
I øvrigt forsøget Legaens leder, Matteo Salvini, dagen efter 1. maj-festen at gyde vand på det brændende bål med at invitere Fedez på en kop kaffe i Milano, for ”at tale om tingene”. En kop kaffe som Fedez naturligvis afslog.
Alt dette hurlumhej afstedkom sågar et nyt murmaleri blandt Roms i forvejen store rigdom af street art-malerier af næsten enhver slags. Tæt ved RAIs hovedkontor, i Prati-kvarteret dukkede et murmaleri op af Fedez, hvor han sidder på en hest. Hesten er den, der er placeret foran hovedbygningen og som derfor betragtes som RAIs symbol. På hesten kan man bl.a. læse slagord som ”stop homofobi”, ”Zan-lovforslag”, ”censur af det offentlige TV” m.m.
RAI-TV-stationen op til diskussion
Første maj-diskussionen er således gået videre endnu. Denne gang til også at omhandle hvorledes de italienske partier gennem mange år har haft held til at sætte deres ideologiske aftryk på hvilken politiske linjer de forskellige TV-aviser skulle have. Tidligere – dvs. før 1992 – ”tilhørte” RAI-1 Kristendemokraterne, RAI-2 tilhørte Socialistpartiet mens RAI-3 var Kommunistpartiets domæne. Disse opdelinger sluttede imidlertid da Operation Rene Hænder i perioden 1992-1994 vendte op og ned på de bestående magtbalancer. I dag er situationen mere flydende, og det politiske mønster er mindre klart.
Efter Fedez’ 1. maj-indlæg bliver arbejdernes festdag ganske givet ikke ”sig selv” lige med det samme. De civile projektører er blevet vendt mod Legaens forbløffende homofobi. Hertil kommer, at store dele af det politiske liv ønsker en gennemgribende reform af RAI for at gøre TV-stationen fri af partiernes evindelige ideologiske indblanding. Og samtidig bliver Fedez ved med at galopere afsted på sin vrinskende RAI-hest i sikker vished om hans 14 minutter på 1. maj-scene har skabt en debat, der vil komme til at vare i lang tid endnu, og som for nylig har vist, at hvis Fedez skulle finde på at stifte sit eget parti, ville omkring 25 pct. af det helt unge vælgere stemme på ham.
