Du kan høre bølgernes dovne slåen imod stranden som et konstant og afslappende lydtapet. Og når du kigger ned langs med Sardiniens sydlige kyststrækning, vil du her og der have en følelse af, at himmel og hav nærmest går ud i ét.
Beliggenheden er ganske enkelt storslået, ja, faktisk af en sådan kvalitet, at den formentlig vil medføre en øjeblikkelig erektion hos fire ud af fem mandlige ejendomsmæglere.
Sardiniens sydligste fyrtårn, Faro Capo Spartivento, ligger i en enestående isolation, og det eneste, der fanger øret – udover “larmen” fra havet – er vindens blæsen og mågernes skrig. Ens duftesans pirres af en blanding af hav og den typiske middelhavsbevoksning, og hele sceneriet er i den grad omgærdet af æstetik og velvære.
Fyrtårnets kryptiske navn betyder ”fyrtårnet, der skærer vinden over”, og det har i mere end 150 år været et lys i mørket for søfarende. I 2003 blev Capo Spartivento så overdraget til den sardiske forretningsmand Alessio Raggio, der stædigt havde sat sig for at ville gøre en drøm til virkelighed: at omdanne det forladte og faldefærdige fyrtårn til et elegant luksushotel.
Raggios drøm blev muliggjort af den nye teknologi, der som bekendt har ændret vores liv markant på en række områder. Pudsigt nok også for de omtrent 10.000 fyrtårne, der angiveligt findes rundt omkring i verden. I dag modtager søfarende skibe og både i langt højere grad end tidligere, deres geografiske koordinater via satellitstyrede og avancerede GPS-systemer. Det har medført, at de gode gamle fyrtårne simpelthen er blevet overflødige. De er dyre at vedligeholde, og derfor står mange af dem simpelthen og forfalder. Alene på Sardinien befinder der sig 13 fyrtårne, der inden for de kommende år forventes at ”gå på pension”. Med mindre de altså får mulighed for at træde i fodsporene på ”forgangsmanden” Capo Spartivento, der i 2008 – som det første fyrtårn i Italien – fik splinternye klæder.
Faro Capo Spartivento på Sardinien blev opført i 1866 af den italienske marine. Fyrtårnets lanterne befinder sig 81 meter over havets overflade og dets lys kan ses på 18 sømils afstand. Under 2. Verdenskrig blev det beskudt godt og grundigt af de amerikanske styrker men formåede alligevel at holde stand. Og faktisk boede fyrtårnsvogteren og hans familie i tårnet helt op til 1980’erne. Herefter blev det forladt og kunne således se frem til at gå en fremtid med langsomt forfald i møde. Hvis det altså ikke havde været for Alessio Raggio, der med begejstring fortæller om sit projekt.
”Capo Spartivento er et af Italiens ældste fyrtårne. Det har en utrolig historie. For slet ikke at tale om beliggenheden. Prøv engang at se”, siger Raggio og peger i retning af stranden nedenfor vores fødder. ”Da jeg hørte, at fyrtårnet var blevet forladt, fik jeg straks ideen om at omdanne det til hotel. Det var helt oplagt”, siger han.
Raggio indsendte den første officielle ansøgning til den italienske stat helt tilbage i 1991 og først 12 år og en del bureaukrati senere, i 2003, opnåede han få overdraget en 40-års bevilling fra de italienske myndigheder til at føre sin drøm ud i livet. Herefter fulgte fem intense år med et ambitiøst ombygningsprojekt, og i 2008 kunne Raggio så endelig klippe snoren over til indvielsen af Italiens første luksus-fyrtårnshotel.
Ventetiden havde været lang, men blev i sidste ende belønnet. For fyrtårnsprojektet er blevet bedømt til at være så vellykket, at mange af stedets gæster, der efterfølgende har skrevet på TripAdvisor, har valgt Faro Capo Spartivento til verdens tredjebedste resort. Sågar New York Times har skrevet om Alessio Raggios guest house i begejstrede vendinger.
Hotellets beliggenhed på Sardiniens sydspids er ganske enkelt fabelagtig. Derfor var det også klart for Alessio Raggio, at det krævede et designprojekt af høj klasse, hvis stedets interiør skulle matche naturens omgivelser.
”Det stod klart fra starten, at designet skulle være helt i top. Paolo Margaritella, arkitekt fra det italienske kulturministerium, har fulgt projektet. Intet er blevet ændret ved den gamle bygning eller ved selve fyrtårnet. Kun indmaden”, forklarer Raggio.
Og ”hvilken indmad!” fristes man til at sige. Straks man træder indenfor på Faro Capo Spartivento, fornemmer man, at der virkelig er tænkt over design og detaljer. De benyttede materialer går fra vulkansk sten over granit til lokale sardiske træsorter. De imponerende lysekroner i rødt Murano-glas står i en smuk kontrast til de antikke rå mure. Dørene er i palisandertræ med keramikhåndtag fra den traditionsrige franske virksomhed Limoges. Hertil kommer de mange asiatiske møbler og inspirerede interiør-detaljer, som Alessio Raggio har valgt med omhu.
To af de seks suiter har udsigt til havet og er indrettet i en moderne total white-stil. To andre suiter har udsigt til den omkringliggende natur, og endelig finder man to mini-lejligheder på ca. 55 m2, der bl.a. er udstyret med muligheden for at betragte stjernehimmelen gennem et glasloft.
Stedets køkkenchef planlægger menuen dag for dag, og ofte er det det sardiske køkken, der ”står for skud” i en genfortolket udgave. Når vejret er til det, bliver aftenens middag serveret udenfor, og den udsøgte gastronomi har således følgeskab af en storslået udsigt. De forskellige vine – hvoraf mange er lokale – hentes fra vinkælderen, der råder over mere end 400 forskellige etiketter.
Efter ens ankomst vil man ikke et øjeblik være i tvivl om, at dette sted er en sand lise for livsnydere, vel at mærke den type af slagsen, der efter endt ophold ikke skal forklare ting og sager over for deres personlige bankrådgiver.
På terrassen kan man om aftenen fylde øjnene med storslåede solnedgange, og i dagtimerne man kan vælge at dovne i den store swimmingpool, der naturligvis har havudsigt. Ønsker man derimod naturens egen ægte vare, er det nok at begive sig ud på en kort spadseretur for at komme ned til nogle af Sardiniens allersmukkest strande, bl.a. Cala Cipolla og la Spiaggia del Morto.
”Capo Spartivento er givetvis et sted der indbyder til en tænkepause fra hverdagens stress og jag, hvilket selv sagt skyldes stedets isolation. Glem alt om storsyndromer og billarm. Faktisk giver vores gæster ofte udtryk for, hvor fantastisk det er simpelthen bare at begive sig rundt i den omkringliggende natur”, forklarer Raggio med et stort smil.
Selvom stedet er isoleret, betyder det imidlertid ikke, at der ikke er noget at tage sig til. Nok snarere tværtimod.
”Vi assisterer naturligvis vores gæster med hensyn til deres ønsker. Og så benytter vi i høj grad naturen som sparringspartner”, siger Raggio med et smil. Sydspidsen af Sardinien byder da også på et utal af muligheder for sportsaktiviteter. Det er bl.a. et af de mest yndede steder på Sardinien for wind- og kitesurf, og hvert år i slutningen af juni arrangeres den internationale surfkonkurrence Chia Classic Waterman Trophy, der er et sandt eldorado for adrenalin-søgende vandhunde.
Hotellet arrangerer også ture langs kysten i gummibåde, ligesom der er glimrende muligheder for dykning. Strandene i Chia-området er ligeledes perfekte til fx. hesteridning. Hvis man derimod foretrækker at begive sig ind i landet, stiller hotellet mountainbikes til rådighed. Hertil kommer, at Spartivento råder over en Jeep, som gæsterne kan bruge. Det betyder med andre ord, at der vil være rig lejlighed til at udforske de nærliggende naturområder.
”Selv om vores beliggenhed er øde, er der alligevel en del udflugtsmuligheder. Både for naturelskere og for historisk interesserede. Disse attraktioner ligger alle inden for en halv times kørsel med vores Jeep”, fortæller Raggio.
Naturelskerne kan fx. begive sig ud på en skøn to kilometers gåtur til det smukke naturreservat Is Cannoneris, der er Europas største område med steneg-bevoksning, eller man kan besøge et strandområde nær Capo Spartivento, lo Stagno di Chia, der er kendt for sine kolonier af lyserøde flamingoer.
Også for de historisk interesserede er der rig mulighed for meningsfyldt tidsfordriv. Efter blot 20 minutters bilkørsel kommer man til den lille hyggelige by Pula. Her er hovedattraktionen det arkæologiske område ved landsbyen Nora, der kan dateres tilbage til det 8. århundrede f.Kr.
Endelig – som prikken over i’et – skal også nævnes den lokale golfklub, Is Molas, der ligger blot 15 km. fra Faro Capo Spartivento og som er kendt for sine utroligt idylliske baner. Her er det muligt at begive sig ud på en rute med i alt 27 huller, der befinder sig i fantastisk smukke naturomgivelser.
Al denne skønhed, luksus og velvære indebærer imidlertid et alvorligt problem, som en af Faro Capo Spartiventos tidligere gæster har gjort opmærksom på: ”Når du først er trådt ind i dette univers, har du overhovedet ingen lyst til at forlade det igen. At rejse tilbage til hverdagen er utrolig svært”.
