Statuer, fontæner, hemmelige stier, vandbassiner og fantastiske panoramaudsigter. En stille spadseretur i Firenzes Boboli-have er et must, hvis du vil have den toskanske hovedstads charme helt ind under huden. Haven fik UNESCO-status i 2013 og udgør en del af Firenze renæssancesjæl.
“Jeg har altid gjort store bestræbelser på at udnytte mine ophold i Firenze til fulde, og derfor fortryder jeg bestemt heller ikke de eftermiddage, jeg tilbragte med at slentre og dagdrømme i Boboli-haven. Jeg har kun vage og slørede minder om visse berømte kirker, eller om hele byer, som jeg skyndsomt har besøgt. Men jeg håber aldrig at glemme de timer jeg spenderede i Boboli”.
Den tyske forfatter og digter Hermann Hesse (1877-1962) var bogstaveligt talt forelsket i Firenze, og et af hans yndlingssteder i den toskanske hovedstad var i Giardini Boboli, Boboli-haven. Her kunne han gå rundt i timevis. For at tænke, reflektere, lave noter til sine bøger eller blot for at tømme sindet omgivet af naturlig skønhed.
Selvom der er gået omkring et århundrede siden Hesse vandrede rundt i Firenzes store grønne ”lunge” med hvad der må have været et saligt udtryk i ansigtet, er der ikke meget, der har ændret sig siden da. I dag udgør Boboli-haven stadig en vigtig brik i den mosaik af renæssancekunst og generelle attraktioner, der har givet Firenze sin verdensberømmelse. Hvis du vil have Firenze helt ind under huden, er det i den grad nødvendigt at lægge turen forbi den gamle have for at kunne sige, at du rent faktisk kender den toskanske hovedstad.
Den klassiske italienske have
Boboli-navnet stammer sandsynligvis fra det faktum, at den florentinske Borgolo-familie besad et ganske betragteligt landområde omkring Santa Felicità-kirken. I 1418 blev dette landområde købt af bankmanden Luca Pitti fra den velhavende florentinske Pitti-familie. Omkring et halvt århundrede senere begyndte familien at bygge det imponerende Palazzo Pitti, som i dag huser en af Firenzes mest imponerende kunstsamlinger.
Omkring et århundrede senere, i 1550, skiftede Boboli-området igen hænder. Eleonora di Toledo, hustru til den berømte og indflydelsesrige hertug Cosimo I de’ Medici – en af Firenzes rigeste og mest magtfulde familier – var denne gang køberen på et tidspunkt, hvor Pitti-familien var begyndt at have økonomiske problemer. Kort efter overtagelsen startede hun et ambitiøst projekt med at renovere og udvide haven, bl.a. et stort område, der indtil da havde været brugt til landbrugsformål. Projektet blev givet til Niccolò Pericoli, kaldet il Tribolo, en landskabsarkitekt, der allerede havde stået for flere vellykkede haveprojekter i og omkring Firenze, herunder den storslåede florentinske Villa Medicea.
Under renæssancen var det næsten en slags mode blandt velhavende familier at bygge luksuriøse haver i nærheden af prestigefyldte paladser. Meget ofte har en forskel i havernes niveauer gjort det muligt at skabe en visuel forbindelse mellem forskellige dele af haven, det omgivende landskab og arkitekturen i haven. I renæssancen blev haver, som var projekteret på den måde, opført af berømte arkitekter som Donato Pascuccio (også kendt som il Bramante), Raffaello, Pietro Logorio og så, som nævnt, il Tribolo.
Il Tribolos projekt var meget ambitiøst og omfattede bl.a. elementer som et amfiteater, statuer, “hemmelige” stier, terrasser, flere panoramaudsigtspunkter ind mod Firenzes centrum, elegante springvand, vandløb og bassiner af forskellig størrelse. Boboli-haven er gennem tiden blevet udvidet flere gange, og i dag dækker haven et areal på omkring 45.000 kvadratmeter. I løbet af flere århundreder har Tribolos projekt fået en plads i historiebøgerne som “et af de bedste og mest berømte eksempler på den klassiske italienske have”.
Et tag af stenege
I dag er Boboli-haven uden tvivl en del af Firenzes historiske rygrad. Fra Mercato Centrale-markedet passerer du den majestætiske Santa Maria dei Fiori-domkirke, videre mod Piazza della Signoria og så over den berømte Ponte Vecchio (den gamle bro) og du vil nu være på vej mod det, der betragtes som Firenzes grønne lunge.
Når du først er inde i haven, vil du blive mødt af il Tribolos storslåede amfiteater – som i dag, om sommeren, stadig bruges som scene for klassiske koncerter – og den store egyptiske obelisk fra Luxor, der har haft sin nuværende position siden 1790. Obelisken og amfiteatret er omgivet af 24 nicher, der hver især rummer gamle mytiske statuer.
Herfra vil du have hele dette grønne vidunder til din fulde rådighed, hvis du skulle have lyst til at træde i Herman Hesses fodspor. Gå en tur mod den brede sandvej, kaldet il Vittolone. Langs denne vej finder du rækker af stolte cypresser – det toskanske ikontræ – som blev plantet i 1612, da haven blev udvidet. Også langs il Vittolone finder du flere klassiske statuer – f.eks. den imponerende Jupiter-torso lavet af Giambologna i 1530 – citrushaver og så den berømte passage, Cerchiata grande, hvor en lang række af stenegetræer på begge sider af nærmest skaber et tag, der giver dig følelsen af at gå inde i et galleri. Disse stenege blev plantet mellem 1612 og 1614.
Når du slentrer langs il Vittolone ender du ved et af havens mest elskede steder, la Vasca dell’Isola, som er en lille ø omgivet af marmorstatuer og med to fontæner midt på øen, bl.a. den enorme Fontana dell’Oceano, udført af Giambologna i 1576.
Renæssanceudsigt over Firenze
Du kan sagtens vandre rundt i Boboli-haven en hel dag. Bare lad dig drive ad de mange stier, mens du beundrer bassiner, springvand og forskellige udsigter til større dele af Firenze eller mod Firenzes landlige omgivelser. En af havens få bygninger er det charmerende kaffehus i rokokostil, som faktisk bærer det tyske navn Kaffeehaus, bygget i 1766 efter den daværende mode blandt de europæiske hoffer og aristokrater med at nyde deres kaffe i særligt elegante bygninger.
Herfra skal du videre til fæstningen Belvedere, der blev opført i perioden fra 1590 til 1595. Dette er havens højeste punkt. Derfor byder den på en af Firenzes mest charmerende panoramaudsigter, som gennem tiden har tiltrukket tusindvis af kunstnere på jagt efter naturlig skønhed. Herfra har du en pragtfuld “renæssanceudsigt” mod den mægtige Santa Maria dei Fiori-domkirke, Giotto-klokketårnet, Santa Croce-kirken og talrige andre tårne af forskellig størrelse og højde.
Efter et besøg i Boboli vil du være overbevist om, at Herman Hesse ikke kom her uden grund. Fornøjelig afslapning, behagelig lediggang og mulighed for at tømme sit sind for bekymrende tanker. Det var, hvad Hesse fandt her i Bobolis grønne idyl i begyndelsen af det 20. århundrede. Og det er, hvad mere end 800.000 besøgende finder hvert år.
Ja, for siden Hesses behagelige og tænksomme gåture rundt i haven for omkring et århundrede siden, har ikke meget ændret sig i Firenzes gamle have.
Officiel hjemmeside: www.uffizi.it/boboli-garden